Cikorietørreriet Basnæs Gods

 

 

Cikorietørreri på Basnæs

Cikorietørreri ved herregården Basnæs sydøst for Skælskør.

Anlægget er opført på matr. nr. 15b, Basnæsvej 201 i 1936.

Bygningerne og anlægget er stadig intakt og bevaret. Anlægget består af en sammensat produktionsbygning og to høje ladebygninger, som er internt forbundet. Foran laderne en vejerbod og tre lange betongrave (hvor cikorien blev tippet af?). Skinneføringen fra cikoriebanerne findes stadig på fabriksområdet. Laderne er i beton med glideforskalning og i dag beklædt med profilerede stålplader. Laderne er meget store med en flot spændstig form og med overbygning til lysindtag. Anlægget er nogle steder helt er overgroet af vildvin. Området omkring tørreriet bruges i dag af godset bl.a. til husdyrmødding og opbevaringsplads for markredskaber.  

Kilde: Perspektiver på industrisamfundets kulturarv i Storstrøms og Vestsjællands Amter.

 

Videre