Margrethes hus i Bisserup

 

Klik på billedet.

 

Margrethes hus Strædet 13 Bisserup.

Foto og Kilde: Skælskør Avis.

Huset, beliggende Strædet 13 Bisserup, har senere fået sit navn efter en sypige,
Margrethe Petersen, der blev ramt af en uhelbredelig sygdom i 20 års alderen.
Hun var sengeliggende i over 50 år, hendes sygeværelse var bag vinduet i gavlen. Hun blev plejet og passet af Kirsten og Lars Jørgensen som boede i huset.
Syge-Margrethe som hun blev kaldt var afholdt af hele byens befolkning, hun døde i 1914.
Da H. C. Andersen i sin tid ofte var gæst på Holsteinborg besøgte han tillige med grevinde Mini Holstein den værkbrudne pige, og det siges at digteren derved blev inspireret til at skrive eventyret
" Krøblingen " . Huset er over 200 år.

 

Fæstere/Ejer Strædet 13 Bisserup
 
1) Skovfoged Christian Frederic – død 1798.
 
2) Jacob Jensen, kaldet Hugger, fæstede huset i 1802. Han døde i 1826,
    hans kone i 1834.
 
3) Mette Kirstine Petersen, enke efter skolelærer Peter Petersen i
    Tornemark.
 
4) I 1847 flyttede Lars Jørgensen, havearbejder på Holsteinborg,
   og Kirsten Jensdatter ind, deres søn overtager senere fæstet af huset.
 
5) Jørgen Larsen, havearbejder på Holsteinborg (1853 – 1927)
   og Anna Larsen (1865 – 1957) deres datter og svigersøn overtager
   fæstet af huset.
 
6) Marie Larsen (1897 – 1979) og hendes mand Marius Larsen
    (1897 – 1972)
7) Marie og Marius Larsen købte i 1952 ejendommen af Holsteinborg og
    samtidig overførtes jord fra matr. 34, Holsteinborgvej 205, så Strædet
    13 blev et husmandsbrug, deres dattersøn overtager.
 
8) 1972 overtog tømrer Ole Petersen ejendommen, da var jorden blevet
    skilt fra igen.
 
Beboer kilde: Annette Andersen Bisserup.
 

Tilbage