Eggeslevmagle brugsforening i 1960erne og frem til 1982.
Foto: Fra bogen Eggeslevmagle i 1900-tallet.
Eggeslevmagle Brugsforening blev oprettet 1874 og kunne fejre sit
100 års
jubilæum 1974, men måtte dele skæbne med mange andre små-brugser og blev
lukket som brugsforening i 1987.
I den gamle butik før 1960 var ingen forretningsfacade eller noget
udstillingsvindue. Bygningen var blot et langt hus med en butiksindgang i
den ene ende og indgang til uddelers privatbolig i den anden. Indvendig var
privatbolig og butik kun adskilt med et par døre.
Den
nye butik 1961som
var flot og indbydende
som
en nybygget selvbetjeningsbutik
skal være, men det
varslede også nye tider,
selvbetjening og kontantsalg, det var en verden til forskel fra den gamle
forretningsmetode, hvor uddeler og ekspedienter hentede alle varer.
Nu skulle kunderne betjene sig selv og samle sine varerne sammen, men nogle af
brugsens ældre medlemmer kunne ikke vænne sig til at ”tage selv”, det bød
dem imod, og måtte betjenes på gammeldags vis, hvilket selvfølgelig var ret
tidkrævende, især fordi disse kunder altid syntes altid at dukke op på
tidspunkter, hvor der var allermest travlt i butikken.
Den kontante betaling blev også en begrænset succes, idet en del medlemmer
fortsatte på gammeldags vis med at ”få skrevet” deres varekøb.
Selvbetjening og kontant betaling, der skulle begrænse arbejdet og
administrationen, kom ikke helt til at indfri sine løfter,
men
”folke-holdet” forsvandt og medhjælpen blev reduceret til at bestå af
enkelte medarbejdere.
Men uanset dette havde en lille brugs på landet med kun ”sognet” som
kundekreds, svært ved at klare sig under de ændrede konkurrencevilkår, tiden
bragte med sig.
Dette bevirkede at der på en ekstraordinær generalforsamling den
23. marts 1982, stemte 53 medlemmer for og to imod lukning. Beslutningen
blev så bekræftet yderligere en gang på endnu en ekstra ordinær
generalforsamling den 13. april 1982.
Så efter 112 år lukkede Eggeslevmagle Brugsforening.
Kilde: Fra bogen Eggeslevmagle i 1900-tallet.
|