Flademosegård Eggeslevmagle

 
Klik på billedet.

Flademosegård Sorø Landevej 275 Eggeslevmagle 4230 Skælskør 1936-1938.

Foto: Udlånt af  Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.

Fladmosegård ., selvejergård, købt fra Lyngbygård gods.
I1843 var Hans Albrechtsen fæster på gården. Ved hans død fæstede Johan Madsen den og flyttede bygningerne fra landsbyen ud midt i marken.
Myten fortæller, at de andre bønder i byen ikke turde flytte ud af frygt for trolde.
Johan Madsen er født i 1825 på Langeland, død i 1916, og blev gift med Hans Albrechtsens datter, Karen Marie, der levede fra 1834 til 1904. Johan Madsen var den første fæster i landsbyen, der købte sin gård, og da alderen tvang ham, efter hustruens død, afstod han den til gårdmand Jens Olsen af Gierslev, født 1850, gift med Hannesigne, slægtning til Johan Madsen.
Gårdens nuværende ejer, Ole Drost, fortæller, at Jens Olsens søn, Peter Drost Olsen, født ! 1890, overtog gården efter 1. verdenskrig og førte den videre frem til sin død i 1950. Hans hustru, Johanne Drost, født 1895, drev gården med bestyrer til sin død i 1953, hvor Johannes Drost, 1921-1998, blev gift med Anna Louise Drost, 1926-2001:
De flyttede til Fladmosegård fra hendes slægtsgård »Meritshøjj« i Bistrup ved Næstved, som nu drives af Ole Drost'bror, Peter Drost.
Den store lade -staldbygning blev opført af Peter Drost Olsen i 1948, ligesom han lagde tegltag på stuehuset i slutningen af 1930'erne.
Ny svinestald og værksted blev opført af Johannes Drost i 1959.
Ole Drost og hans kone, Kate Schiøtt, dér er sygeplejerske, overtog gården i 1986. Gårdens cirka 35 hektar har i de senere år været drevet af Peter Drost. De to børn, Anne Katrine, 26 år, og Christian, 23 år, bor begge i København.
Siden Ole Drost har overtaget gården, er gamle driftsbygninger revet ned og stuehuset moderniseret. Ole Drost er selv uddannet lærer, og har blandt andet undervist på Julemærkehjemmet i Skælskør. Han blev valgt i byrådet for Venstre i Skælskør kommune i 1998, og blev borgmester i 2002. Skælskør kommune indgår fra 2007 i Ny Slagelse, hvor Ole Drost er gruppeformand for Venstres 10 byrådsmedlemmer. :

Kilde: Landbrugs-Nyt.

Matr. Nr. 16 A  m. f l Eggeslevmagle by og sogn.

Fæstere/Ejer på Flademosegård

1) Hans Albrechtsen, han overdrager til svigersøn og datter.

2) Johan Madsen og Karen Marie Hansdatter, gården overdrages til en slægtning fra Gierslev Jens Olsen.

3) Jens og Hanne Signe Olsen, overdrager til sønnen i 1920.

4) Peter og Johanne Drost, overdrager til sønnen.

5) Johannes og Annelise Drost, overdrager til sønnen i 1986.

6) Hans Ole og Kate Drost.

Kilde: Landbruget i Sorø Amt 1947 og Danske Gårde i Vestsjælland. Eggeslevmagles Sogns Historie af Th. J. Spange.