|
Højstrupgård Frankerupvej 45 Eggeslevmagle
1936-1938
Foto: Udlånt af Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige
Bibliotek.
|
Højstrupgård« ligger i Eggeslevmagle sogn på
Vestsjælland, l sognet lå landsbyerne Højstrup og Lyngby, som blev
totalt nedbrændt af svenskerne i 1658. Beboerne flygtede. Slægten, der
senere boede på »Højstrupgård«, flyttede ind på en forladt gård i
Eggeslevmagle.
Landsbyen Lyngby bestod i middelalderen af tolv gårde, en af dem var
muligvis en hovedgård. På den øde jord, som svenskerne efterlod opstod
Lyngbygaard, under den hørte på et tidspunkt 33 fæstegårde!
Ved udskiftningen i 1780 fik Hans Pedersen tildelt Højstrupmarken og
deraf fik gården sit navn.
Som belønning fik udflytterne lidt mere jord end de gårde der blev
tilbage i byen. »Højstrupgaard« fik 83 tønder land, den hørte under
Lyngbygaard.
Hans Pedersen var gift fire gange og med disse fire koner
fik han i alt 25 børn.
Et af dem, Lars Hansen, født i 1815, kom i pleje hos provst Bejer i
Eggeslevmagle, med tiden blev han forkarl og provstens højre hånd
ove.115 tønder land.
Lars Hansen fik sin fødegaard i fæste i 1842.november1856 var det
slagtedag og dér skulle trækkes vand op ad brønden tidligt om morgenen,
Lars Hansen faldt i brønden og druknede.
Et halvt årstid efter døde hans enke, Maren Olsdatter, af sorg, hun
efterlod syv små børn.
Hvis den sidste fæster dør før Sankt Hans, skal de efterladte ud. 16.
juli 1857 var der auktion over løsøre, alt blev solgt undtagen børnenes
tøj.
Niels Albrecht Andersen fra Gimlinge fæstede gården og flyttede ind 17.
juli 1857, han skrev datoen på bornholmer urets skive og der står det
endnu.
Hans fætter, som var gift med en søster til børnenes mor, hentede dem
hjem til sig, den 'yngste var et halvt år og den ældste var 13 år.
Børnene blev ; fordelt, på andre gårde. En af drengene blev sat til at
køre mergel, denne mergelvogn tippede ham af, han slog sit knæ, der gik
betændelse i og har døde.
På hans grav står et jernkors, én antikvitet hvor der stadigvæk bliver
stillet blomster.
Det gik godt for de andre børn, hver fik en gård, en blev dyrlæge.
Niels Albrecht Andersen blev gift med Karen fra Vollerupgård, som
døde året efter ved fødselen af en datter, hun kom i pleje hos sin
morbror på Vollerupgård til hun var seks år., så blev Niels Andersen i
1860 gift med sin kusine Kirsten fra Flakkebjérg og tog sin datter
hjem. Kirsten døde af tuberkulose i 1866.
Niels A. Andersen blev gift på ny med Anne, datter af Lars Hansen, som
druknede i brønden, nu kom hun tilbage til gården og de to oplevede at
holde guldbryllup.
Sønnen, Lars Albrecht Andersen, overtog fæstet i 1905, med en stor ind
fæstning mod at få en billig afgift. ; Han blev gift samme år med
Christine Jørgensen fra Pælsgård i Vemmeløse.
l året 1919 kom loven at al fæste skulle ophøre, Lars Albrecht Andersen
købte 25 tønder land og beholdt fæstet på 55 tønder land. Han døde i
1954, Christine Andersen fortsatte fæstet til 1967. Fæsteloven siger, at
hvis fæsteren dør før 1 . januar fortsætter fæstet til 1 .april næste
år.
Efter sin mor var Jørgen Andersen fæster i 1 1/4 år til 1968, derefter
op hørte alt fæste i Danmark, dette er nok den sidste gård, der havde
fæstejord; Jørgen Andersen er gift med Ingrid Pedersen fra Fruegaarden,
de "har " tilliggende er 50 tønder land,
Jørgen Andersen har til købt 25 tønder land. Der er tyve grisesøer, de
små grise opfedes. Tidligere var der opdræt af Frederiksborgheste,
senere blev det Dansk Varmblod, nu er der igen heste Ingrid var som
sygeplejerske i Afrika, Island og England før sit giftermål, i med
Jørgen Andersen, deres, søn
Lars Albrecht Andersen har overtaget de fire femtedele af gården, han er
planteavlskonsulent i Hillerød.
Kilde: Landbrugs-Nyt. |
Fæstere/Ejer
på Højstrupgård
1)
Hans Christiansen, døde i 1836, enken sad i 1843 på fæstet.
2)
Lars Hansen.
3)
Niels Andersen og 1) Karen Eriksdatter 2) Kirsten Jensdatter 3) Anna Larsen.
4)
Lars Albrecht Andersen og Kirsten Kristine Andersen.
5)
Jørgen og Ingrid Andersen, overdrager til søn.
6)
Lars Albrecht.
Kilde: Landbruget i Sorø Amt 1947 og Eggeslevmagles
Sogns Historie af Th. J. Spange, samt Poul Maglegård
Skælskør.
|
|
|