|
Espe Gods |
|
|
|
Espe Gods Espevej 56 4242 Boeslunde. Foto: Erik Petersen Skælskør 2007. |
|
Ejerhistorie. Herregården Espes tidlige historie foreligger uklar, men det vides, at gården i 1561 kom til Johan Friis fra Kronen gennem en byttehandel. Det formodes, at Espe i den efterfølgende tid var forenet med herregården Borreby og dermed ejet af slægterne Friis og Daa. I 1667 afstod Dorthe Daa Espe til den daværende borgmester i Skelskør, Anders Mogensen. Det formodes af Espe senere blev ejet af Anders Hansen, hvis enke, Anne Marie Andersdatter, med sikkerhed ejede den i 1689. Hun skødede i 1703 gården til svigersønnen Gerlach Thigillius, som i 1719 skødede godset tilbage til svigermoderen. I 1723 afhændede Anne Marie Andersdatter så igen Espe, denne gang til Mette Rosenkrantz. Herefter gik Espe en turbulent tid i møde. I de næste godt 100 år skiftede Espe ejere adskillige gange. Under Mette Rosenkrantz' eje var Espe i en kort periode igen forenet med herregården Borreby. Ved hendes død i 1730 solgte hendes arvinger Espe til Christian Frederik de Boysset, men få år efter i 1736 solgtes Espe igen. Poul Schnabel blev herefter ejer af godset, men han besad kun Espe frem til 1747, hvor han videresolgte det til Friederich Lorentz von Bülow. Han erhvervede samme år herregården Bonderup. Efter Friederich Lorentz von Bülows død i 1748 blev de to gårde solgt til Johan Ludvig Schwerman, der i 1758 skødede begge til Peder Christensen, af hvem Espe i 1760 blev kom til Folmer Danchel. Folmer Danchel døde i 1773, hvorefter Espe kom til Hans Thibi, som begik selvmord samme år. Gården blev herefter i 1775 skødet til Morten Quistgaard, som fik sæde i den store landbokommission i 1786. Han var på den ene side som praktisk landmand meget reformivrig, men var på den anden side en anelse konservativ, da han var modstander af stavnsbåndets ophævelse. I 1788 overdrog han godset til sønnen Johan Rehling Quistgaard. Han videresolgte Espe i 1798. Cosmus Bornemann var for en kort periode ejer af godset, indtil han i 1804 solgte Espe til Simon Groth Clausen, som allerede året efter afhændede godset til Hans Friderich Uldall. Herefter ejedes Espe i en kort periode af Frederik Christian Hansen, indtil godset i 1810 erhvervedes af Otto Joachim Moltke. Han var en del af den gamle danske adelsslægt Moltke, som oprindeligt stammede fra Mecklenburg. Med hans erhvervelse af Espe gik gården en mere sikker tid i møde. Espe er sammen med Bonderup således fortsat i slægten Moltkes besiddelse i 2013. Otto Joachim Moltke tilkøbte i 1825 Bonderup, der herefter igen blev forenet med Espe. Under hans ejerskab fik gården sit nuværende udseende, ligesom de fleste fæstegårde blev frasolgt til selveje. Godsets bønder havde tidligere været hårdt plaget af hoveri, altså bøndernes pligtarbejde for herremanden, hvilket imidlertid ændrede sig under hans ejerskab, og han huskes da også positivt af egnens bønder. Han døde i 1858, hvorefter godserne overgik til sønnen Adam Gottlob Moltke, hvis søn Otto Joachim Vilhelm Moltke i 1863 overtog Espe. Espe gik herefter videre i arv til hustruen, der bestyrede godset på vegne af den nyfødte arving Adam Gottlob Moltke. Han levede til en høj alder og besad godset i ikke mindre end 90 år! I mange af disse år var Espe dog ubeboet. Ved Adam Gottlob Moltkes død i 1958 overgik Espe til Adam Moltke-Huitfeldt. Espe er i 2014 ejet af Elise Josephine Moltke-Huitfeldt. Godset drives med herregården Bonderup som moderne planteavlsbrug, som udover mark og skovdrift beskæftiger sig med husudlejning, juletræsproduktion, udlejning af tørrerifaciliteter, salg af halm, udlejning af jagt samt eksterne maskinydelser. Kilde: Danske Herregaarde. |
