På den østlige side af Lundby, hvor der førhen var en
transformator lå i tidligere tider en gård på ca. 60 tdl.
Fra denne gård blev omkring 1881 ca.30 tdl. udstykket syd for vejen til Næstved,
til sønnen Jens Mortensen af gården og her blev Elmegaard bygget.
Tilbage var den gamle gård som bestod af 3 stråtækte
bindingsværkshuse og en lade af kampesten, denne gård blev overtaget
af datteren og svigersønnen, og blev i 1906 solgt til Peter Jensen.
I 1911 var der udarbejdet tegninger og kørt materiale sammen til
opførsel af ny kostald og ladebygning, men ganske uventet afbrød
Peter Jensen disse forberedelser og flyttede hele gården nogle hundrede meter længer
øst på, hvor han bygger Krogagergård og river samtidig den gamle
gård ned.
Hele udgiften til opførelsen af den nye gård androg 11000,00 kr.
I 1952 forpagter sønnen Lars Jensen gården af forældrene og i 1959
overtager han gården.
Lars Jensen sælger Krogagergård i 2003 til Peter Brødsgård
Thorsbjerggård, som hurtigt sælger bygninger og noget jord til Gunner
Hansen.
Matr. nr. 3a Lundby by, Tjæreby sogn.
|
Fæstere/Ejer på Krogagergård
1) Morten Nielsen og Bodil Pedersdatter, overdrager til
datter og svigersøn.
2) Hans Peter Jensen og Kirsten Mortensdatter.
3) Peter og Anna Jensen, overdrager til søn.
4) Lars og Ingeborg Jensen.
5) Gunner og Ingelise Hansen.
Kilde: Lars Jensen Skælskør og Ejler Holm
Hansen Seerdrup.
|