Annebjerggård

 

Klik på billedet.

Annebjerggaarden Engsøvej 39   4230 Skælskør 1949.

Foto: Udlånt af Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kongelige Bibliotek.

 

Annebjerggård  var en fæstegård under Borreby Gods, og omkring 1795 var det en Hollands gartner ved navn Johannes Lehr på Borreby der fik fæstet på Annebjerggård, det var også mester Leer som han blev kaldt der byggede stuehuset, det har nok efter tiden været et stort hus, da folk talte om at det var " som til en præst".

Det blev  Johannes Lehrs svigersøn løjtnant Johan von Noll der den 20 aug. 1825 overtog fæstet af Annebjerggård og han havde den til 1832 hvorefter Samuel Schjerner overtog fæstet frem til 1863, det blev også hans svigersøn C. Lassen der fulgte efter og drev gården frem til 1874. Efter 1874 var det en Lars Nielsen, han køber den fri af Borreby Gods, det var en kort periode han drev Annebjerggård, som han allerede i 1875 afstod til Jens Bernhard Jespersen.

Det må være omkring dette tidspunkt at gården bliver købt fri af Borreby Gods da Jens Bernhard Jespersen står som ejer af Andebjerggården, som han har overtaget i en forfærdelig stand, alt var mis vedligeholdt, men gennem årene får han sat skik på Annebjerggård. Den næste ejer er formodentlig en søn af Jens Bernhard Jespersen ved navn Vilhelm Jespersen hvis kone sidder som enke på gården i 1917 hendes navn var Nicoline Marie Jespersen. Vilhelm Jespersen driver gården godt og har held med sine afgrøder, det er også i den tid der bliver bygget nyt stuehus.

I 1941 er det Gunner Krag Jespersen der sidder på gården med Peter Adler Jespersen som bestyrer.

I 1961 er det Ellen Jespersen og i 1968 hendes søn Carl Krag Jespersen, den sidste i slægten Jespersen der drev Annebjerggård inden den blev overtaget af Skælskør kommune var Carl Christian Krag Jespersen og Dorte Juel Jørgensen.

Matr. 1 m. fl. Ravnemarken, Magleby by og sogn.

Fæstere/Ejer på Annebjerggaard

1) gartner Johannes Lehr og 1) Ane Loise Lange 2) Karen Margrethe Lassen, overgår til datter og svigersøn af første ægteskab. 
    Fæstebrev      Fæsteskifte

2) løjtnant Johan von Noll og Margrethe Elisabeth f. Lehr.  Vielsen.

3) Samuel Schjerner.

4) C. Larsen.

5) Lars Nielsen.

6) Jens Bernhard Jespersen og Karen Nielsdatter, 1875.

7) Frederik Vilhelm Jespersen og Nicoline Marie Petersen 1907.

8) Nicoline Marie Jespersen, enke, 1912.

9) Peter Adler Jespersen og Ellen Schollert, 1941.

10) Ellen Jespersen, enke, 1961.

11) Carl Christian Krag Jespersen og Dorte Juel Jørgensen, 1968.

12) Anders Krag Jespersen, 1984.

13) Carl Christian Krag Jespersen og Dorte Juel Jørgensen, 1994.

14) Skælskør Kommune, 2000.

Kilde: Skælskør Egnshistoriske Arkiv  og Dorte Jespersen Ravnemarken.

 

Tilbage