Posthuset i Rude 

 
Klik på billedet.

Rude postkontor først i 1900tallet.

Foto: Udlånt af Skælskør Egnshistoriske Arkiv.

 

Postvæsenets faste tilstedeværelse i Rude startede oprindelig som brevsamlingssted, som bl. a. den navnkundige " Smeden fra Rude ", folketingsmand Søren Jensen ( 1816 - 1899 ) bestyrede i en årrække ved siden af sine mange andre samfundsnyttige gøremål.

I 1887 opførtes et posthus i Rude, og det fik status af " hovedpostkontor " som betegnelsen var dengang, og Sandved blev underlagt posthuset med et brevsamlingssted. Samhørigheden med Sandved understreges af postvognen mellem de to byer kørte 3-4 gange dagligt.  

Som postkører var det Niels Larsen Sterrede ( billedet )og han blev efterfulgt af Peter Petersen.

Hestene til dagvognen leveredes i mange år af Holsteinborg  Gods, senere af forpagter Schrøder, Kulgravergård.