Schous Sæbehus på Algade 39 i Skælskør hørte til
Schou-kæden.
Karoline Bjerregaard overtog forretningen omkring
1926 efter Anna Berg.
Hun drev butikken sammen med datteren op gennem årene til sin død i 1961,
hvorefter datteren drev den videre
Det var fra starten en lille butik, lavloftet og kakkelovnsfyret,
hvad den forblev at være.
Foruden sæbehuset var der en bitte legetøjsforretning, drevet af fru
Assens. Da hun ophørte på grund af alder, blev de 2 butikker slået
sammen.
På første sal boede fru og frøken Bjerregaard.
Varesortimentet var foruden sæbespåner, rengøringsmidler, damelingeri, en
velassorteret parfumeri-afdeling, bijouteri, skoletasker, børnetøj og
legetøj. En butik, hvor man for få penge kunne gøre sine juleindkøb.
Der var 2 udstillingsvinduer, som billedet viser altid var propfyldt med
varer.
Når man kom ind ad forretnings døren, så man til højre
parfumerisektionen på bagvæggen. I glasmontren foran var udvalget i
bijouterivarer, neglegarniturer m.v.
Som det fremgår af de næste billedet var varerne opstillet i flere
etager på glashylder. Der var kun lidt plads til indpakning, så indpakning
af større ting som f.eks. skoletasker, foregik ofte på gulvet.
Bagest i højre side var sæbespåner, brun sæbe, toiletpapir, køkkengrej
m.v.
I midten af butikken var reol væg med damelingeri, det samme i glasmontren
foran. Helt til venstre var der bl.a. skoletasker, pennalhuse, dametasker,
punge m.v.
I et lille baglokale udstillede man - især ved juletid – legetøj.
Jeg kan huske, man også kunne leje karnevalsdragter til børn.
Varesortimentet i denne lille butik var så stort, fordi der i byen dengang
ikke fandtes supermarkeder.
Kilde: Kær Frederiksen barnebarn af
Anna Berg.
|