Algade 37 

 

Algade først i 1900.

Algade nr. 37 tilhørte bager og restauratør C. F. Carlsen mellem ham og R. Gjellebøl som dengang ejede nr. 35 blev der den 15 jan. 1877 tinglyst en deklaration som gav Gjellebøl ret til at transportere tunge sager gennem Carlsens gård til nr. 35.
Carlsens søn " Blinde Carlsen " der var en meget foretagsom mand, havde medens rebslager Schollert boede i nr. 35 en rebslagerbane ved siden af dennes, som fra gården i nr. 37 gik helt ned til noret, kun et havehegn adskilte de 2 rebslagerbaner.
I 1895 lod Blinde Carlsen det nuværende hus opføre. I kælderen var først spækhøkerforretninger, men senere fik G. Dørge møbelforretning i kælderen og snedkerværksted i gården. Nu er H. Lumholt indehaver af denne forretning.
Skræddermester J. Jørgensen havde i 1895 butikken i stuen til venstre som han senere mageskiftede med skomager Chr. Larsen som flyttede dertil, medens Jørgensen flyttede til Larsens butik i nr. 30.
Da Chr. Larsen købte Algade nr. 33 og flyttede dertil, åbnede et slagteriudsalg i hans tidligere butik i nr. 37, men i 1928 flyttede det over i Algade nr. 24. Nu har Skælskør Tandteknik lokalet i nr. 37 1966.
I nr. 37 åbnede H. Haugsted materialhandel i 1895 i stuen til højre, men nogen tid efter overtog han Søndergårds tidligere forretning i Algade nr. 2 og flyttede dertil.
Derefter fik Anna Assens legetøj og galanteriforretning i denne butik, som hun havde til 1920. Da overtog Carlsens svigersøn H. P. Jensen hendes butik og åbnede handelsgartneriet " Acacia " som han stadig driver i 1966.
I 1906 havde gartner H. Olsen et højskolehjem på 1 sal i Algade nr. 37 men det blev ophævet efter nogle års forløb.