Algade 

 

Algade set fra Nytorv omkring 1900.

Algade er gerne hovedgaden i gamle købstæder, det gælder også for Skælskør, den er byens ældste gade.
De ældste dele af den ( nu Vestergade ) ligger vest for broen.
På et kort fra Frederik d. 5's tid kaldes dele af Algade for Smedegade eller Smediegade, andetsteds er Smedegade kun stykket fra Svanetorvet til Nytorv.
Gaden fik sin første brolægning 1817, det var med utilhugne sten, brostenene var toppede og i hvert hus måtte man have en lygte at tage med når man gik ud i mørke for at man ikke skulle falde.
I 1800tallet havde man enkelte tranlamper, bl. a. på broen. 1864 vedtog byrådet at man ville anskaffe 2 nye bro lygter indrettet til stenolie ( petroleum ) for at skaffe erfaring om deres anvendelighed til gadebelysning.
De blev i 1902 erstattet af gaslamper, samtidig fik man anbragt lamper i gaderne. 1951 blev den sidste gaslampe slukket og man fik elektrisk lys.
I 1874 fik man tilhugne brosten og i  1936 blev gaden asfalteret.
 

Kilde: Skælskør en vandring i den gamle købstad, Johs. Lyshjelm og Erik Nielsen.