Siden starten i december 1969 gik det fremad, men allerede i
starten af 1970erne kan man se skyer på himmelen, der er en del nye
supermarkedskæder der har set dagens lys og et par af disse kommer også
til Skælskør og vil have en bid af kagen.
Brugsen klarer sig fint gennem skærene med en stigende omsætning, dette
giver resultatet, at der rundes 10 millioner i året 1976 den største
omsætning i noget år.
Da medlemstilgangen og omsætningen er støt stigende bliver man dristig,
således overtager Skælskør Brugsforening 1 maj 1976 ejendommen, og
inventar af FDB som hidtil har været ejer til en pris af 2.413.700 kr.
samtidig starter man en udvidelse på 482 kvm.
Var man sluppet for de hårde tider i 70erne, ja, så kommer de til gengæld
i 80serne, det er blandt andet her at discountmarkeder som Fakta og Aldi
melder deres ankomst i Skælskør sammen med Ehlers og Netto samt i Slagelse
rykker Bilka ind og Vestsjællandscenteret.
Det er hårde tider for Skælskør Brugsforening, men det er også i 80erne
man bygger nyt kontor, delikatesse, mv. for at tilpasse sig tiderne og
kundernes ønsker.
Vi er nu nået frem til 1991 og Skælskør Brugsforening kommer ind under
konceptet Super Brugs der bevirker nye udvidelser i tiden frem, større
butik og konceptet faste tilbudssvarer.
Super Brugsen føler sig rustet til at gå ind i det nye årtusinde.
Kilde: Uddrag af brugsens 75 års
jubilæumsskrift.
|