I 1829 byggede man et nyt og større rådhus, det kom til at
ligge på torvets vest side mod kirkemureren.
Det havde en retssal på 145 kvadratmeter og kontorer på 1 sal, i
underetagen var der lejlighed for arrestforvareren og 5 celler for fangerne,
under taget var der yderligere 4 fangeceller.
Salen blev ikke alene brugt til retsmøder, men også til andre møder.
Skælskør Bank startede her i 1876 og havde kontordage her til 1890, salen
blev endda brugt til baller og danseundervisning, det var før Hotel
Postgården blev bygget.
Efter grundloven 1849 fandt valghandlinger sted her, gamle billeder viser
vælgerne (mænd) foran rådhuset lyttende til kandidaternes taler.
Kilde: Skælskør en vandring i den gamle købstad,
Johs. Lyshjelm og Erik Nielsen
|