Havnen 

 

Fra broen går vi langs havnen forbi rutedamperen til Agersø og Omøs anlægsplads.
Dampskibsselskabet " Skælskør " begyndte fast rutefart på øerne med en 14 ton åben dampbåd ført af kaptajn Balle i 1885 og selskabet har stadig opretholdt denne rutefart.
Først med damperen "Skælskør" der var på 26 ton og med 45 hk. Dampmaskine og senere med den nuværende rutedamper "Skælskør" som var på 49 ton med 75 hk. Dampmaskine, den var isforstærket og bygget hos J. Ring Andersens skibsværk på Frederiks øen i Svendborg i 1915.Ved det gamle havnehus til havnens materiel var i 1866 en stor bedding med slæbested hvor gaden var imellem Postgården, dengang Lassens hotel og toldboden nu er.
På denne bedding byggede J. Ring Andersen fra Svendborg skonnertbriggen " Anna Harboe " til Harboes rederi i 1866 briggen var på 145 brt.
Det var på den tid at brødrene Jørgen, Søren, Rasmus og Adolf Harboe begyndte at drive rederivirksomhed i større stil og J. Jørgen Lotz blev partner i 1868.
Dette rederi kulminerede omkring 1890 da dets skibe sejlede på verdenshavene og flere af dem var for store til at kunne gå ind i havnen her, men måtte losses i pramme på reden og en af dem barken " Adolf Harboe " kom aldrig til dansk havn i de 14 år den var hjemmehørende i Skælskør.
Den yngste af brødrene Harboe Adolf Harboe var korresponderende reder og levede sine sidste år i København. Det kongelige søkortarkivs officielle fortegnelser fra 1893 over redere med over 100 registertons netto, nævner følgende redere i Skælskør.

Havneindløbets dybde var dengang 13 fod og i havnen 12 ½ fod.
Havnen var dengang byens vigtigste livsnerve, men efter at jernbanen var kommet hertil i 1892 har havnens betydning været stadig svindende og det gør sig især gældende efter bilernes fremgang.

Det før nævnte havnehus blev solgt til nedrivning i 1907 og samtidig solgte havneudvalget et areal af havnens grund til ejeren af hotel Postgården, så den smøge der var mellem havnehuset og hotellet, som var så bred at hestevogne kunne køre igennem der og hvor hvilken der lå et par uhumske retirader til offentlig brug, nu blev privat ejendom.

Samtidig lod man den gade der er mellem hotellet og toldboden udvide til dens nuv. bredde og i 1888 blev der bygget en brandstation på den plads hvor skibstømre Rasmussen havde haft sit træskur stående.
Entreprenør ved bygningen var byrådsmedlem snedkermester S. Houland, Vestergade 30.
Her anbragtes nu de offentlige retirader, hvori indendørs V.C. senere kom.

Efter at det førnævnte havne materielhus var fjernet åbnede hotelkarlen på Postgården
Mads Pedersen i hotellets vaskerum og oplagringsrum ved havnen et værtshus, som gik under navnet" Skillingskroen" hvor man fik et stort glas brændevin og et glas øl for 10 øre.
Denne kro eksisterede i en årrække, indtil den blev nedlagt, men i 1933 genopstod den på ny under navnet cafe 45.
Ved kajen udfor brandstationen var 2 sandkasser med brædde skillerum imellem, hvorfra Sanddragerne solgte strandsand til byens og omegnens beboer som på den tid brugte at strø sand på gulvene. Sanddragerne hentede sandet i både fra revlerne udfor Kobæk, hvor de tog det med håndskovle og passede på at sejle ind igen med den indgående strøm.
Sluttelig blev sandkasserne flyttet ud på den sydlige havnemole men findes nu ikke mere.

Ved siden af disse sandkasser fik fiskernes salgsforening " Fremtiden " i 1916 tilladelse til at bygge et træhus til fiskehallen og i 1919 fik foreningen tilladelse til at opføre et ishus ved det gamle magasin ved siden af Dampskibsselskabets " Skælskør " materielhus, der var opført i 1908.
Efter " Fremtidens " ophævelse i 1943 overtog interessentselskabet "Skælskør Fiskeauktion" træhuset ved havnen, som det stadig bruger til afholdelse af sine fiskeauktioner og der er nu slået en bro i havnebassinet, hvor bådene lægger til med fisk.
Farvehandler A. V. Rasmussen købte senere ishuset, som han lod ombygge til andet formål.   

Det næste hus til fiskehandel fik Th. E. Pedersen tilladelse til at opføre på hjørnet mod kanalen ved havnebassinet i 1926 og i 1950 blev Frede Ditlevsens fiskerhus fra pladsen ved Fiskestræde flyttet over mellem fiskeauktionen og slæbestedet og samtidig flyttedes Hans Hansens hus ud til fiskerihavnen derfra.
Korn og Foderstof Kompagniet på nordsiden af det store havnebassin er opført i 1911, i 1929 fik mægler H. Frederiksen lov til at opstille en brovægt indenfor dette magasin, som blæste væk i 1967 eller 1968.

Det store magasin i Strandgade gennem hvis gård der er adgang til Havnegade er opført af H. C. Nagel i 1860erne, konsul Carl Meding har senere haft et lager der og 1905 og 1907 da speditør F. V. Carlsen havde kreatureksport til Tyskland herfra, samledes dyrene i det gamle magasin på gårdens nordside.
Efter H. C. Nagels tid har J. J. Lots og H. Poulsen fra Sandved samt H. C. Hansen ejet magasinet, nu er der J. Schmidt's hønseri.
Thorvald Jensen har fiskeforretning ved indkørslen fra Havnevejen. Dengang J. Lotz ejede magasinet havde han sin kulplads på den nu åbne havneplads mod syd, der var indhegnet med et 2 meter højt plankeværk af brædder. Kullene blev kørt direkte derind fra skibene på hjulbøre af en bro på træstativer, der var så høje at færdslen på Havnevej kunne passere under den.
Arbejderne som trillede hjulbørene ind over pladsen og styrtede kullene ned der måtte holde tungen lige i munden under kørselen, da broen ikke var særlig bred. I 1901 blev der bygget et Acetyl Gasværk på havnepladsen syd for havnevejen oppe ved Spegerborggårds have, men allerede i 1906 brændte det hvorved der skete en eksplosion hvorved værkfører P. Nielsen blev forbrændt. At der ikke skete en alvorlig ulykke ved denne brand skyldtes at maskinarbejder A. C. Larsen der var medvirkende da værket blev opført og var kendt med dets teknik hurtigt kom til stede og løb ind i det brændende hus og fik åbnet nogle ventiler så at gassen kunne strømme ud, hermed var politimesteren ham behjælpelig ved at lade Larsen kravle op på sin ryg for at nå op til brænderne i lygterne, så det har været en rådsnar herre. En af de mindre beholdere eksploderede dog og fløj over de nærmeste hustage og faldt ned i gården på Spegergården uden at nogen kom til skade.
Havneudvalget købte senere den brændte bygning og lod den i 1911 ombygge og indrette til opbevaring af havnens rekvisitter og med spisestue for havnearbejderne i den sydlige ende.

Der blev senere indrettet retirader i nordsiden af huset, som fik W.C. ind i 1957.
I det sydøstlige hjørne af havnebassinet op mod havnehuset var der indtil 1920erne et slæbested hvor man ved hjælp af et stort håndspil der stod oppe nord for havnehuset halede rutedamperen
" Skælskør " samt sildebåde og motor både op til kølhaling.
I det inderste hjørne ved den sydlige havnemole ud mod fjorden var i 1912 anbragt et træhus på en bjælke over hjørnet som retirade for havnens arbejdere og fiskerne.

Senere lod Shell selskabet som blev bestyret af Alb. Olsen et stort bølgeblikskur til petroleum opføre på molen. Da Shell i 1928 fik opført tankanlæg oppe ved havnehuset hvor det nu er, blev det gamle solgt til havneudvalget der i 1929 lod skuret flytte op ved siden af Amatørsejlklubbens hus og indrettet med redskabsrum. Det blev så udlejet til fiskerne for 36 kr. årligt pr. rum.

Kilde: fisker Jens Peter Nielsens Byvandring.