Nytorv med portene til nr. 1 og 3, nr. 1 til venstre.
Det er den købmandsgård hvor Thyge Andreas
Meding ( 1811-1871) begyndte sin købmandshandel den 25 jan. 1836, efter
at have fået borgerskab her.
Han var søn af sognepræst Meding i Majbølle på Lolland, og hans
sønner Carl (1840-1899) og Tycho Meding (1852-1936) blev begge betydelige
forretningsfolk her i byen, i hver sin branche.
Som anført under Algade 20 overtog den ældste søn, der senere blev
konsul, Adolfs Harboes tømmer og købmandshandel, da denne tog ophold i
København.
Carl Meding havde stor fremgang med denne forretning, som han hovedsagelig
drev som tømmerhandel.
Da konsul Meding døde i 1899 forsattes forretningen under ledelse af J.
F.
Ørbæk, der var bogholder og forretningsfører for konsulens enke, og i
1906 blev den omdannet til et aktieselskab, med Ørbæk som direktør.
Christian Petersen var dengang firmaets lagerforvalter, og han blev ved
Ørbæks afgang i 1913, dets direktør. En stilling som han beklædte til
1953, under selskabets stadige fremgang. Det har nu eget savskæreri, egen
fabrik for cementvarer og en filial i Sandved.
Direktør A. Rasmussen, der har været meddirektør siden 1944, leder nu
virksomheden.
|