La France bygningen på hjørnet af Nytorv og Møllevej
omkring
1965 -1970erne.
Nr.23 ved hjørnet mod Møllevej, tidligere
Møllestrædet, var indtil accisens ophævelse i 1851 en accisebod, som
købmand Mads Bay købte og lod ombygge.
I 1916 blev cykelsmed C. H. E. Rasmussen ejer af huset som han lod ombygge
til sin forretning, som han drev til 1934.
I 1913 fungerede Rasmussen som byens tilforordnede ved
automobilkøreprøverne, og 2 af byens vognmænd, hvoraf den ene kører
endnu, har aflagt køreprøve for ham. Selv havde han ikke kørekort.
Ejendommen tilhører nu hans søn Hans Rasmussen, som har sit mekaniske
værksted der.
Mod Algade er nu blomster og frugtforretningen " La France " og
A. P. Larsens cykelværksted.
|