Nytorv 2 og 4 ca. 1900.
Nr.4 tilhørte i ældre tid farver Jakobsen
Algade nr. 25. Dengang boede rebslager Petersen og værtsholdet Schrøder
i huset, og rebslagerens reberbane gik sideløbende med værtshusholderens
keglebane helt hen til Carl Medings tømmerplads.
Farver Jakobsen lod en etage bygge på huset, hvori fotograf H. Jensen fik
atelier.
Hans søn Martin Jensen blev teaterdirektør, først rejste han i
stationsbyerne, senere havde han i nogle år revyer i Holbæk og Nyk.
Sjælland, og var i 2 år leder af Sønderbro teater i København, først
i tyverne.
Han er ikke den eneste her fra byen der har stået på de skrå brædder,
idet murermester C. V. Hundrups søn, Johan Hundrup var med på flere af Martin
Jensens tournéer og Edgar Hansen og Preben Neergård stammer også
herfra.
I butikken mod Nytorv er nu H. Andersens barber og frisørforretning, og
frk. Elfride Mikkelsens kaffe og konfektureforretning.
|