|
Skælskørs middelalderlige befæstning
Helledegrøften skal være anlagt af en
tysk ridder Henrik af Æmeltorp, 1252-53.
Efter kong Abels død kæmpede han i Skælskør mod Kristoffer den første,
som krævede at få byen.
De holstenske grever støttede kong Abels sønners krav om at få riget og
medens de kæmpede i Sønderjylland, sad Æmeltorp i Skælskør.
Efter mordet på Erik Glipping i 1286, blev der igen uro i Skælskør, de
fredsløse afbrændte hvad der var tilbage af byen, Kongsgården gik med ved
den lejlighed.
Den by der blev ødelagt lå mellem broen og Helledegrøften, men da man
senere byggede igen byggede man mod øst, så Helledegrøften lå ude på
marken mod vest for byen.
Man mener ikke der gennem tiderne har været vand i grøften, det var den
ikke dyb nok til, ligesom man heller ikke må forvente der har været en
ringmur, måske har der været træpalisader på volden.
Alligevel har det været et imponerende bygningsværk, over en 1/2 kilometer
langt og måske omkring en 5-6 alen dyb og noget lignende bred.
Midt i 1700tallet var Hyrdeporten tidligere Vester Port midt på volden og i
den tid lå der 4-5 store sten, den ene med et stort hul i som portstolpens
jerntap skal have gået op i, hvad der er blevet af stenen ved man ikke.
Det hele lå hen, kvæget som skulle græsse vest for byen blev drevet den
vej, deraf navnet Hyrdeporten.
I de efterfølgende år kendte man stadig navnet Helledegrøft, men det ses
af og til ændret til Helliggrøft på gamle kort, de agre der lå vest for
den nuv. lystbådehavn kaldes på nogle kort Hellede agre eller Hellig agre.
De store ødelæggelser af det gamle anlæg startede med anlæggelsen af
Lovsøen hen mod første verdenskrig, man skar tværs gennem det hele og
gjorde det så grundigt at man ikke kan se det mindste spor af anlægget på
ca. en tredjedel af det der var tilbage, endvidere blev lavningen ved
Lovsøen fyldt op og man benyttede Helledegrøften til afløbsrør fra
sygehusets badeanstalt.
Da man i 1962 byggede Præstevangen blev terrænet planeret, niveauet mod
vest blev bragt i samme højde som overkanten af den gamle vold, fra dengang
af kunne man kun se nogle buske og en lille del af skråningen ved Skovvej.
Kilde: Uddrag af artikel i ST. 17 jan. 1976
skrevet af Viceskoleinspektør Erik Nielsen.
|
