Møllebakken Skælskør  

 

Hvordan er det gået med
Skælskør Folkehøjskoles bygninger.

I 10 år har bygningerne, der engang husede Skælskør Folkehøjskole, passet sig selv - eller næsten i hvert fald.

For bag de nedbrudte døre fortæller grafitti, McDonalds-emballage og tomme øldåser, at højskolen stadig har haft besøgende i løbet af årene. I dag står bygningerne på højen med udsigten til fjorden og Skælskør og fortæller en forfalds-historie. Et modstridende vidnesbyrd om en engang stolt bygning, et vidnesbyrd, der fyldes af iturevne højskolesangbøger, spiritusflasker, fugtskadede gulve, cigarretskoder, en gammel vævemaskine og knuste ruder med byens bedste udsigt.

 Kilde: Thomas Holm Nielsen
           redaktionen:sndk@sn.dk
          30. januar 2016