Skovvej ca. 1911.
I nr. 19 boede den kendte langfarts kaptajn Marcus Schmidt,
som var fører af Harboe Rederiets skibe Concordis og Pandur samt det
største af dem alle jernbarken Adolph Harboe på 1156 tons.
Han havde en gang fra en rejse på østen medbragt et par kinesere som med
deres lange hårpiske vakte stor opsigt i byen, hvor de tegnede billeder af
nogle af borgerne.
Medens han førte Pandur var han i 1891 på en rejse til Costa Rica fra
Paraguay med the kommet i forbindelse med en englænder der mente at vide
hvor en skat var nedgravet på Kokosøerne i Stillehavet.
De gjorde aftale om at forsøge at finde skatten, da Schmidt på rejsen
nåede over til Costa Rica efter træ og skulle passere Kokosøerne, som
blev anløbet for at kompetere vandforsyningen.
Eventyret blev dog negativt, men mandskabet havde 14 dejlige dage på
tropeøen.
På en rejse til Cape Verde øerne tog han en indfødt fra Rio Santos ombord,
som han senere adopterede som sin plejesøn, denne tog senere
styrmandseksamen på Bogø navigationsskole som den første af Portugisisk
nationalitet.
|