Lystskoven 

 

Den daværende restauration i Skælskør Lystskov er for størstedelens vedkommende opført efter en brand i 1887. Entreprenør var snedkermester, byrådsmedlem S. Houland. Den smukke festplads ved fugleskydningsstangen har i årenes løb været rammen om politiske maj møder og både Stauning, Bertel Dalgård og Knud Christensen har talt her.

Men først og fremmest har de traditionelle fugleskydninger været afholdt her i over 100 år. Børnefugleskydningen afholdtes således i 1965 for 118 gang. I festsalen findes ophængt billeder af gamle tiders fuglekonger.