| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O |

| P | Q | R | S | T | U | V | X | Y | Z | Æ | Ø | Å |
                         

 M

Magleby
Landsby beliggende 3 km. sydøst for Skælskør.
Fortrinsvis landbrug. Magleby har, som andre små landsbyer, måttet opleve at de fleste erhverv og forretninger er blevet nedlagt gennem tiden.

Arkæologer er på sporet af fortidens Magleby (Store by). En naturgasledning lægges i øjeblikket ned i området mellem Skælskør og Stigsnæs, og ved Magleby krydser ledningen affaldsgruber fra Vikingetiden og tidlig Middelalder. Ved Tystofte strejfer den otte km lange naturgasledning i øvrigt den legendariske Rovborg, som aldrig er blevet gravet ud og heller ikke bliver det i denne forbindelse.
- Vi passerer gennem flere tidslag, og vi formoder, at vore udgravninger har været den nærliggende Maglebys affaldsplads, siger arkæolog Henrik Høier fra Tystrup.
- Vi har fundet et velbevaret hesteskelet fra 1300-tallet, og den er i overensstemmelse med datiden meget lille. Den er formentlig død og gravet ned i det her område, hvor vi formoder, at der også har været latriner.
Når arkæologerne på stedet føler sig frem til dateringer, benyttes blandt andet undersøgelser af Østersø-keramik på stedet, for den er nem at sætte årstal på. Maglebyhesten er velbevaret, og den tages med til nærmere undersøgelser, når arkæologerne snart lukker og slukker.
Alt tyder på, at en del af det gamle Magleby har ligget, hvor den nuværende landsby befinder sig. Formentlig har den også bredt sig ned mod udgravningerne.
Der er fundet en kam, metalsager, slibesten og en del dyreknogler på stedet. Henrik Høier får blandt andet assistance af en metaldetektor under udgravningerne.
- Det er svært at vurdere, hvor stor Magleby har været, siger Henrik Høier.
- Vi regner med, at der i Middelalderen har været 12 - 14 gårde tæt sammen indtil udflytningerne i 1700-tallet, som Maglebygård er et eksempel på. I øvrigt er kysten ikke langt væk, og der har været anløbspladser.
Kilde: Sj.t. 25.8.2004

Magleby Kirke
Kirken er bygget omkring 1250 i overgangsstil af munkesten og lidt kridt. I gotisk tid gennemførtes flere forandringer.
Kalkmalerier fra omkring 1400 (scener af Kristi lidelseshistorie).
Altertavlen er midtskabet af en sengotisk trefløjet tavle fra omkring 1500 med korsfæstelsesrelief og helgenfigurer.
På den gamle kirkegård ligger resterne af en kirkelade, opført af Claus Daa indrettet til hospital for 15 almisselemmer.

Magleby Skole - se Skoler

Mejeriet Godthåb
Oprettet 1888 på Næstvedvej og fungerede indtil 1970erne da det indgik i Øernes Konsummælk-Selskab.
Mejeriet fik en virketid på ca. 90 år. I nogle år, efter produktionen var ophørt, fungerede Godthåb som fordelingscentral - indtil 1977.
Efter mejeriets nedlæggelse blev ejendommen solgt til møbelforretning.

Mensalhuset, Agersø
Lille hus ved kirken. Bygget 1772. Mensal betyder kirkens ejendom(jord). På øen kaldes det for "ringerhuset". Privat sommerbolig.

Mertz, Albert
31.1.20 - 30.12.90
Maleren Albert Mertz er født i København. Han udstillede allerede som 13 årig sammen med barndomsvennen Dan Steerup-Hansen i Henning Larsens Kunsthandel (1933). 1936-38 blev han uddannet på Det Kgl. Danske Akademi under prof. Aksel Jørgensen. Han brød ret hurtigt med den akademiske uddannelse, idet han ønskede at lave film, et forehavende, der på dette tidspunkt var uhørt blandt malerkollegerne. Han ernærede sig i mange år hovedsagentlig som filminstruktør. Sammen med vennen, Jørgen Roos skabte han den første danske ekspirimentalfilm "Flugten" (1942). Han deltog desuden engageret i det danske kulturliv som kulturskribent, foredragsholder og blev i en periode kendt som oplæser af egne konkrete digte. Han var medstifter af filmklubber og af foreningen International Experimentalfilm (1952), medredaktør på tidskriftet Film 48, samtidig arbejdede han  som maler og udstillede i de fleste danske sammenslutninger. Medstifter af den kendte sammmenslutning "Linien II" (1947). I en periode var han tæt knyttet til Louisiana og skrev til Lousiana Revy  fra 1962. 
1963 flyttede han til Frankrig, hvor han boede  i Savigny Sur Orge, lidt uden fra Paris. Hans eksil i Frankrig betød en stor omvæltning i hans egen kunstneriske praksis. Et usædvanligt  dybtgående kendskab til den internationale kunstscene, som han var tæt på her, bevirkede, at han skabte sit røde-blå concept, et billedtegn, som han arbejdede med siden.
1976 bosatte han sig igen i Danmark. Sammen med kunstbibliotekar, Lone Noander flyttede han ind på Den gamle Skole på Glænø, som han havde lånt. Året efter blev det muligt at blive på øen, da Glænøgården ved Vestre Fed blev ledig. Her boede  han resten af sit liv.
Albert Mertz blev professor på Kunstakademiet i København i 1979 og blev kendt for sin banebrydende undervisning. Årene som professor  medførte desuden udveksling med den internationale kunstscene, som havde optaget ham i Pariserårene. Han udstillede således flere gange med den  amerikanske kunstner, Lawrence Weiner, deltog i væsentlige kollektive udstillinger i Frankrig og Tyskland og havde selv en vigtig seperat udstilling i New York (1986).
Albert Mertz har modtaget alle relevante æresbevisninger i Danmark og hænger på mange museer ude og hjemme. 
Hans ry er ikke blevet mindre efter hans alt for tidlige død i 1990. Således repræsenterede han Danmark på Biennalen i Sao Paulo i 1991, og Statens Museum for Kunst har givet hans røde-blå anamorphoser en fremragende præsentation. Ved de 4 store retrospektive udstillinger i 1999 lavede fire internationalt  væsentlige  kunstnere, Joseph Kosuth, Daniel Buren, Lawrence Weiner og Les Levine specielle hyldestrum til Mertz på Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø. Efter hans død er der tillige udgivet en lang række kataloger til de mange retrospektive udstillinger.
Albert Mertz efterlader sig et overordentligt omfattende værk. Det drejer sig ikke kun om malerier, collager og tegninger, men selve nerven i værket:  flere hundrede bøger, der i tekst og billeder udtrykker, hvad han arbejdede med, vil kunne uddybe  hans kunstneriske tænkning og værk for eftertiden.
Kilde: Lone Mertz

Meyer, Niels I.
Fra højre mod venstre.
Samtidshistoriske erindringer, 2004.
Professor Niels I. Meyers erindringsbog er i stort omfang skrevet i hans sommerbolig "Hyldebrinkhuset" på Glænø,
Af naturlige grunde indeholder bogen et afsnit om Glænø og dets beboere, samt om forfatterens særlige kontakt med ejeren af Skælskør Apotek.

Mindeparken Boeslunde
Borgbjerg Mindepark er anlagt 1939 til minde om politikeren F.J. Borgbjerg.
Mindeparken er beliggende overfor kirken og bruges bl.a. til byens sommerfester, teater, revy og gymnastikopvisning.

Mindestene/mindeplader i Skælskør Kommune - se Mindestene

Museet for Landbokultur og -erhverv
Snedinge Hovedgård.
Gården hører under Holsteinborg.
Museet ligger 3 km. fra Holsteinborg Slot mellem Næstved og Skælskør på Marguerit-ruten.

Måler & Vejer
Før enevælden ansatte borgmestre og råd i større byer vejere og målere til at kontrollere vægt og mål i byen.
Fra 1683 skulle magistraten i hver købstad beskikke en offentlig måler og vejer, hvis målinger og vejninger var bindende for begge parter.

"Og da Skælskør ligger ved søen og sejlads er dertil, haver det altid været ordinaire toldsted, toldere, kontrolleur(vrager), vejer og måler her beskikkede efter tidernes tilstand og forandringer"
P. Friis Edvardsen skrev således 1759 i bogen: Underretning om Skælskør Købstad

Den første brovægt var bekostet af Hansen, Hotel Phønix, som derefter blev ansat som assistent hos daværende Kgl. Vejer og Måler, F. Carlsen.
I 1923 blev Carlsen afløst af Johs. Mahler, som i 1928 afløstes af Aage C. Frederiksen, der til sin død - af titel - var den sidste "Kgl. Vejer og Måler" i Danmark.
Poul Alsing Frederiksen indgik i 1958 i faderens skibsmægler- og speditionsfirma. I 1966 blev han beskikket som autoriseret skibsmægler og 1986 overtog han ledelsen af firmaet.
Kilde: Johs. Lyshjelm

Til top af siden