Ny Smedegård  Stigsnæs 

 

Fæstebrev til Grovsmed Peder Justesen på Stigsnæs

Jeg Joachim Melchior von Castenschiold til Borreby, ridder og kammerherre, generalmajor af kavaleriet, kommandeur af garden til hest og chef for det Sjællandske rytter – regiment. p.p.
Tilstår herved at have bortfæstet til grovsmed Peder Justesen den på Fornetofte ny opbyggede Smedegaard, bestaaende af 21 fag hus med jernkakkelovn og en smedie paa tre fag, med esse, tilligemed tilliggende jorder, som staar for hartkorn 3 tdr. – 2 skp. – 2 fjk. – således som samme han landvæsens – kommissionens synsforretning d. 16. d. m. blev overleveret hvilken gård bemeldte smed Peder Justesen, maa nyde, bruge, beboe og i fæste beholde, så længe han forsvarligen driver sin profession, som er nødvendig paa Stigsnæs. Men skulle han lægge sin profession, da ophøre dette fæste.

Konditionerne er følgende:

Jordlodden, som bestaar af 29 tønder land, besørger han indhegnet og med levende gærder beplante, samt freder og opælsker den kratskov, som findes paa lodden, hvoraf det ikke er tilladt ham at hugge eller rydde noget deraf uden min vilje og forevidende.

At han forsvarligen istandholder gaardens bygninger og for den bliver ansvarlig.

I rette tider svarer og udreder alle af gaarden og dens hartkorn gaaende skatter og paabude, som nu ere eller paabudne vorder.

Svarer han aarlig til mig som grund – ejer 30 rdlr. – siiger tredive rigsdaler i tvende terminer, nemlig 1. maj og 1. november, hver gang 15 rdlr. At han bestandig besørger mit og mine bønders smedearbejde frem for andre fremmedes arbejde, som i andet fald ikke maa taales.

I øvrigt holder han sig Mayestætens allernaadigste love og anordninger allerunderdanigst efterrettelige, og ikke indtager Inderst uden min specielle tilladelse.

For infæstning at svare er han befriet. Dette til bekræftelse under min haand og fortrykte signete.

Borreby, d. 30. August 1797.

Castenschiold

Kilde: Åage Justesen Skælskør.