Præst ved Tjæreby Kirke |
Michael Peter Ejlert Lendrup 1872 – 1894 f. 3 dec. 1821 d. 14 dec. 1914 Forældre: Hørkræmmer, ejer af Kaningården, Søllerød, Chr. Ejlert Lendrup og Marie Elisabeth Vellerup. Stud. von vestens inst. 1838, cand. c 1844, lærer det Kgl. Opfostringshus 1844, Hjpr. Damsholte 1849, Vroue-R 1857, R. af Dbg. 1891, gift 24 okt. 1857 Sophie Pontoppidan f. 16 feb. 1824. faderen Sp. i Damsholte. Præst i Tjæreby i 22 år. Pastor Lendrup erindres som en mild og venlig og
dygtig prædikant, en præst af den gamle skole, for hvem kunst, læsning
og selvbelæring var en daglig beskæftigelse ,, han var en meget yndet
deltager i konventerne for sit vid og sin viden, han studerede flittigt
til langt ud på natten. Det kunne ske at folk om natten bankede på
vinduet og sagde ” Nu galer hanen den grå, til sengs monne alle nu gå
”. Pastor Lendrup var vellidt i sognet og færdes
en del rundt på husbesøg, men konfirmanderne mindes ham som streng. Han var interesseret i skolerne og kom ofte og
satte sig og hørte på undervisningen, hans hustru mindes som ” meget
skrap ” hun hævdede sin selvstændighed i præstegården, men i sognet
hævdede Lendrup sin selvstændighed myndigt Kilde: Ejler Larsen notater.
|