Tystofte Teglværk  

Teglværket er nok bygget og startet omkring 1865, den første ejer var Rasmus Harboe, søn af præsten i Magleby.

Helt hvordan driften var dengang vides ikke, men i Eiler Larsens optegnelser beskrives arbejdet omkring 1870-80 således, man brugte hestekraft til at tømme vandet af lergraven og har nok også brugt samme kraft til æltning af leret, strygning af stenene har foregået med hånden, senere er jo så dampkraften og maskinerne kommet til.

Først i 1900 begyndte arbejdet kl. 6 om morgenen, der lød dampfløjten og den lød igen kl. 8,30 så var det frokost til kl. 9 hvor der blev spist med en dram til,   igen kl. 10 blev der holdt en kort pause hvor der kunne pustes ud og drikke en tår hvidtøl, men der blev maskinerne ikke standset. Kl. 12 lød fløjten igen, nu var det middag, så gik folkene hjem for at spise og sove til middag, når så kl. var 13,30 begyndte arbejdet igen, der var en der ikke kunne holde pause det var fyrbøderen, han skulle holde dampen oppe, han mødte også noget før om morgenen. Når man nåede frem til kl. 16 var der atter en kort pause, så gik arbejdet ellers frem til kl. 18 før det var fyraften.

Der arbejdes på akkord og lønnen var beregnet pr. 1000 sten, en dagløn kunne ligge omkring 2,50 kr.  der blev regnet for en meget god løn, da lønnen på gårdene på den tid lå omkring 1 kr. pr dag.

Når stenene skulle brændes blev de læsset på hjulbør og kørt ind i ovnen hvor de blev stablet på en bestem måde så der var hulrum imellem, således at varmen kunne komme ind imellem dem. Til sidst blev dørene muret til og fyringen kunne begynde, over ovnene var en overbygning af træ det var herfra at fyringen foregik, da der skulle være varme på konstant var der to fyrbøder en om dagen og en om natten, de kørte kullene frem på hjulbør fra en lade til et hejseværk som kunne få dem op på loftet over ovnene, og her fyrede de så ned gennem loftet som var af sten og ned i hulrummene mellem stenrækkerne i ovnen, det var her at ilden brændte.

Rasmus Harboe drev teglværket til sin død i 1896, hvorefter det blev ført videre af hans søn Hans Harboe, der holdt det i gang til første verdenskrig 1915, der standsede driften på grund af kulmangel og kom ikke i gang igen.

I 1917 købte tømre Niels Møller Busk Magleby teglværket til nedrivning og der blev holdt auktion over tømmeret og i 1918 blev den høje skorsten væltet og dermed var ca. 50 års teglværksdrift forbi.