Havnen Skælskør

Havnepladsen med kilometerstenen i forgrunden,
bag ude Algade 1 til 7 året er 1913.
Havnepladsens var bebygget indtil 1803, der lå en købmandsgård så tæt på havnen at man nemt kunne losse
og laste skibene.
Ejendommen blev erhvervet af byen og revet ned, så der kunne anlægges en havneplads.
I 1829 byggede man en lang bygning der havde rum for toldvæsenet til opbevaring af varer, et rum for brandsprøjten og en stue hvor druknede personer blev anbragt.
Denne bygning blev nedrevet og efterfulgtes af Toldkammeret der opførtes i 1886, bygningen er i sin stil typisk for den tids offentlige bygninger.
I 1970 blev Skælskør tolddistrikt lagt under Korsør og bygningen solgt til private.

( Se også: Omkring Toldboden )

Kilometerstenen er opstillet i 1913, den er som almindelige kilometersten tegnet af arkitekten P. V. Jensen-Klint, hvis far var mejeriforpagter på Holsteinborg, på stenen er bl.a. indhugget de gamle byvåben (segl).

Rutebilernes ventesal det lille bindingsværkshus som ligger i den sydlige ende af pladsen tjener som venterum for rutebilpassagerer.
Det blev opført i 1927 af Dahlberg Hansen som startede en række rutebillinier.
Huset har i tidens løb også tjent som turistbureau.

Kilde: Skælskør en vandring i den gamle købstad, Johs. Lyshjelm og Erik Nielsen.


 Om havnen i Skælskør


Videre   –  Oversigtsmenu By