Kanehøjgårds Historie

Kanehøjgård 1910.
Foto: Udlånt af Hans Chr. Jensen Skælskør.
Fra venstre Karoline Olsen – Hans Chr. Christiansen – 2 døtre – 2 karle.
 Klik på billedet

I 1792 flyttede fæsteren Elias Nielsens forældre gården ud fra Eggeslevmagle by, efter Elias Nielsen kom Henning Larsen i 1829, derefter kommer i 1857 Christian Hansen Christiansen, som efterfølges af deres søn Hans Peder Christiansen.
Hans Christian Jensen overtog gården i 1970 efter sine forældre.
Kanehøjgård har været i slægtens eje siden 1689 og H. C. Jensen er 11 generation på gården.
Det gamle stuehus, bygget i 1789 er nu en del af udlængerne, der blev opført nyt stuehus i 1914.
Kanehøj, en gammel galgehøj, ligger på ejendommens jord.

Kilde: Danske Gårde i Vestsjælland og Eggeslevmagles Sogns Historie af Th. J. Spange.

Fæstere/Ejere på Kanehøjgård.
1) Elias Nielsen.

2) Henning Larsen og Maren Eliasen, formodentlig en datter af Elias Nielsen,
de overtog gården efter hans død i 1829.

3) Christian Hansen Christiansen og Karen Henningsdatter, igen en datter af
Henning Larsen, deres søn efterfølger.

4) Hans Peder Christiansen og Karoline Olsen.

5) Aage og Anna Jensen, overdrager til sønnen.

6) Hans Christian Jensen.

Kilde: Landbruget i Sorø Amt 1947 og Eggeslevmagles Sogns Historie af Th. J. Spange.

Tilbage