| Når man så var konfirmeret var det sådan, at der som man ikke skulle i lære eller læse og det var kun få der havde de muligheder, for mit vedkommende var det aftalt at jeg skulle ind til Aksel Pedersen i Haldagermagle og tjene, der var aftalt en løn af 750 kr. det første halve år plus kost og logi. Jeg mener ikke det var efter et længe næret ønske om at komme ind for landbruget, snarere at et eller andet skulle man jo til at foretage sig. Ved konfirmationen havde jeg fået penge, så der kunne købes en ny cykel, og efter nogle dage med fri fra skole og andre pligter blev der læsset en gammel kuffert bag på cyklen og så gik det mod Haldagermagle, hvor jeg fik et værelse i længen tæt ved stuehuset , værelset indeholdt et skab og et lille bord samt en seng ,varme det var det man fik under dynen, ligesom alt vask foregik i det rum hvor man vaskede mælkejunger mv. og det var dejligt koldt vand. Der på gården var der ud over Aksel og Astrid Pedersen deres datter Bodil som var enebarn også Valdemar der var lidt af en særling de havde taget til sig.  |
Valdemar og jeg fotograferet i haven. |
Gården var den sædvanlige slags med tre længer og et stuehus der lå rundt om gårdspladsen ,
der hørte ca. 27 tønder land til, og af dyr var der 3 heste – køer – grise.
Det var et ganske traditionelt drevet landbrug, uden traktor eller gummivogn og mejetærsker,
så det var bare at spænde Fanny og Rita to belgier heste for ploven, og det syntes jeg var noget
af det bedste, at gå og pløje, med til pligterne hørte også at man skulle malke hver anden søndag,
ellers havde man fri fra lørdag middag hver anden uge, så var det ellers bare på nakken af cyklen,
og af sted mod Sorø det var jo der det skete, med fester og bal og bare der ud af.
Dette er Aksels Pedersens gård i Haldagermagle, her fra 1949 men der var intet forandret da jeg startede i 1954.Foto: Sylvest Jensen Luftfoto.
Den uge hvor man skulle malke søndag morgen, kunne det jo godt ske at bonden kom og sagde at han skulle
ikke noget , så når man var færdig, var det af sted igen, men så skulle jeg heller ikke møde før mandag morgen.
I fritiden, var der jo selv i sådan en lille by, en del unge mennesker fra de forskellige gårde, så der skete næsten
altid noget ellers kunne et slag kort altid bruges, man kunne jo også gå ind til bonden, og få en tier i forskud og
så tage cyklen og køre til Fuglebjerg biograf, selv om det var nogle almindelige hårde bænke vi sad på.
I det daglige liv på gården gik det med alt lige fra at køre møg ud, og så ellers efterfølgende gå ud og sprede
bunkerne man havde læsset af, i roetiden var det ud og luge række op og ned, når de så blev store kunne man
gå ud og med håndkraft hive dem op og samtidig toppe dem af, for til sidst at spænde Fanny og Rita for fjældvognen
og køre dem hjem i roekulen.
Før den tid var høsten jo overstået og det var med bonden på selvbinderen, en anden en kunne følge efter
og stille negene op i travehove, når de så var tørre var det ud at hente dem, og man lærte hurtigt at lægge læsset så
det blev på vognen, i mellemtiden var tærskeværket blevet trukket ud af loen, og stillet op udenfor, det var jo en
god ting da der var meget mindre støv når man stod og lagde i.
Det var aldrig rigtig mig det der med landbrug, men det blev alligevel til 1 ½ år der på gården, så gik det atter
mod Sorø på cyklen med den gamle kuffert bag på, det var tilbage til huset ved Parnas, og et arbejde på
Sorø Stolefabrik på Frederiksberg , der kom jeg til at stå og sprøjte stole med bejdse inden de blev lakeret