Efter flere møder og sammenkomster af beboere i Tjæreby sogn, blev det besluttet at bygge et andelsmejeri i Tjæreby.
Den 7. april 1886 blev der på et møde vedtaget love og køreplan for det videre forløb.
Der var fra start en del leverandører fra Tjæreby sogn, som havde indtegnet 400 malkekøer og dermed en bindende aftale om leverance af mælk til mejeriet.
På en generalforsamling den 20. april 1886 i Tjæreby gamle forsamlingshus blev der vedtaget love og valgt en bestyrelse. Til bestyrelse valgtes: Gårdmand Jørgen Petersen Eggeslevlille, Frederik Mortensen Tystofte, Peter Kristiansen Tjæreby, Søren Nielsen Vedskølle og Jens Mortensen Lundby.
Til formand valgtes Peter Kristiansen Tjæreby. Formandens løn blev fastsat til 25 øre pr. indtegnet ko fra den 20. april 1886 at regne.
Regnskabsførerens løn blev fastsat til 35 øre pr. indtegnet ko fra den dag, mejeriet begyndte sin drift.
Til regnskabsfører blev valgt Møller Andersen Vedskølle.
Der blev ansøgt om lån på 17.000,00 kr. i Holsteinborg Sparekasse. Dette blev bevilliget, når udbetaling af lånet kunne ske over en periode på et par år og med behørig kaution fra en del andelshavere.
Der blev indhentet tilbud på opførelse af en mejeribygning fra murermester Stæhr i Tornemark. Tilbuddet lød på 6.200, kr.
Mejeriet startede driften den 1. september 1886.
Første mejeribestyrer kom fra Krummerup mejeri og virkede kun få år. Derefter blev en ny mejeribestyrer ansat. Det var ægteparret Birgitte og Peter Friis fra Hygum i Slesvig. De virkede som bestyrere frem til først i 1905, hvor familien Jessen blev ansat. Det var denne familie, der kom til at drive Tjæreby Andelsmejeri frem til mejeriets lukning i 1961. Her havde to familier Jessen haft deres virke i over 60 år.
Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Tjæreby folkelige Forsamlingshus 15. juni 1887. Grunden til denne indkaldelse var, at en kreds af leverandører fra Sibberup havde bedt om at levere deres mælk til Tjæreby mejeri på grund af ildsvåde i Sibberup. Dette var en midlertidig løsning for leverandørerne, indtil det påbegyndte mejeri i Bøgelunde kom i drift. Det blev vedtaget at modtage mælken.
I 1888 blev det vedtaget, at nye andelshavere skulle betale 20,00 kr. pr. ko i indskud.
På grund af dårlig smørkvalitet, blev det forbudt at fodre med sorte engelske rapskager, som var mistænkte for at give en forringet kvalitet af smørret. Der blev nedsat et udvalg til foderkontrol.
I 1905 bad mejeribestyrer Peter Friis om at fratræde sin stilling. Dette blev taget til efterretning.
Stillingen som mejeribestyrer i Tjæreby blev derefter opslået ledig. Mejeriet modtog 87 ansøgere til stillingen. Der blev udvalgt 14 ansøgere til nærmere undersøgelse. Ud af disse blev mejeribestyrer Jes Hansen Jessen Assendrup ansat.
Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1915. Der var nu mulighed for flere andelshavere. Antallet af leverandører kom derefter op på 141 med i alt 1130 malkekøer fordelt med 30, der havde mere end 20 køer og 60 med 4 malkekøer eller derunder.
I 1961 blev det besluttet at nedlægge mejeriet. Andelshaverne fortsatte herefter med at levere mælk til Dalmose A/M.
På generalforsamlingen i Dalmose A/M 18. december 1961 blev de nye leverandører fra det nedlagte Tjæreby A/M budt velkommen. Tjæreby A/M’s sidste formand Jens Christensen og
Kaj Chiler Sørensen blev valgt ind i bestyrelsen for Dalmose A/M.
Bygningerne blev herefter solgt. Der har siden været forskellige firmaer. Jernhandel. Skorstenen måtte lade livet i 1969. Senere kom isoleringsfirmaet Ikas, og i dag er der privat bolig.
Formænd:
Peter Kristiansen 1886-1902
Hans Nielsen 1902-
Forhandlingsprotokoller efter 1908 er destrueret.
Lars Jensen 1936
Jens Kristensen Tjæreby var formand i en lang årrække og nok til mejeriet blev nedlagt.
Bestyrere:
Niels 1886-1889
Peter Friis 1889-1905
Jes Hansen Jessen 1905-1942
Johannes Jessen 1942-1961