Parnas

Allerede i 1951 flyttede vi igen, denne gang til Parnas, som skulle blive det vel nok bedste af alle
de steder vi boede,
far havde fået arbejde som chauffør og altmuligmand på Parnasgården,
som lå lige på vejen ned til selve Parnas,
som var et af tidens  meget besøgte forlystelses steder
med minigolf – keglebane – samt dans  og  ikke at
forglemme bådene Ran og Ægir der sejlede på søen.

Klik på billedet.

Parnas

Vi kom til at bo i et hus tilhørende Parnasgården , det lå lige først på vejen der gik hen forbi garagerne
og det store stenvaskeri  der hørte til gården sammen med en del grusgrave. 
Huset var indrettet med et bryggers  med indlagt vand, der bestod  i en vrikkepumpe, derfra gik man ind 
i køkkenet og videre ind i stuen, hvor fra man gik direkte ind i soveværelset, vi unger blev anbragt i et lille
værelse oppe på loftet, med en trappe op ude i bryggerset, der var et vindue i gavlen lige ud til vejen ned til Parnas,
det  var jo før det blev almindeligt med toilet inde, så det var ud af bryggersdøren og rundt om hjørnet og ind i udhuset.
Så var der jo det med den ny skole, denne gang var det Borød skole med lærer Guld ,det var en gammel skole der
lå midt i Borød, ikke ret lang fra gården hvor vi havde boet, med til skolen hørte en frugtplantage så det var jo ikke
det værste, selve klasseværelset  var i den ene ende af den lange stråtækte bygning, og lære  Guld kunne gå lige derfra
og ind i sin egen stue, der i klassen blev vi undervist op til 3 klasser samtidig, noget af det bedste jeg husker var
frikvarterene, der blev spillet fodbold  og meget andet, vi havde også en fin aftale med lære Guld, om vinteren
holdt  vi kun et frikvarter, der så var på over en time, så kunne vi nå ned på marken i nærheden og løbe på skøjter.


Huset ved Parnas, det er Parnasgårdens garager henne af vejen.

Videre  –  Tilbage