
Erik og Jørgen på cykeltur.
hjemmefra, der var på vej mod hjemmet fra deres tur, første overnatning, jeg kan ikke huske hvor
det var, men der blev ikke sovet meget den nat, man ligger noget hårdt på et tæppe og det andet
over sig, men det lysnede da vi kom til Odense, der kunne vi købe halm, så teltet blev næsten fyldt op,
den nat sov man godt den nat.
Ved denne tid havde jeg fået et job hos Clausen, der havde en gård på vejen ind mod Sorø, det meste
af arbejdet gik med at harve med heste, og ellers samle sten på markerne og dem var rigelige af.
Nu nærmer sig jo tiden hvor jeg skulle konfirmeres, og vi gik til præst i Pedersborg hos pastor Hanson,
som boede i præstegården der lå tæt ved kirken og hvor haven gik lige ned til Pedersborg sø, som kun var
adskilt fra Sorø sø af Kongebroen, der var den gammel hovedvej fra Korsør til København.
Det var i vinteren 1953/1954 og det var en af de to vintre hvor søerne var frosset til og frigivet til brug,
det ene år var der motorløb på Sorø sø, med motorcykler, hvor pigdæk var monteret både for og bag.
En kammerat ” Bent ” der boede oppe i Borød og jeg havde fundet ud af det var smart at han kom forbi mig,
og så var det ned til Parnas, hvor skøjterne blev spændt på, så gik det ellers over Sorø sø om til Kongebroen,
som vi gik over på skøjterne for at forsætte videre på Pedersborg sø, indtil vi kunne spænde skøjterne af
nede i præstens have, så var vi kommet til præst.
Selve konfirmationen den 4 april 1954 i Pedersborg kirke kan jeg ikke huske så meget fra, men det var
efter samme opskrift som til Gerts, soveværelset blev ryddet og så videre.
Præstebillede 1954 med Pastor Hanson.
Det er det nærmeste et konfirmationsbilledet.