Tronagergårds Historie

Tronagergård Tronagervej 36 4242 Boeslunde ca. 1902.
Foto: Udlånt af Else Bagge Skælskør.
Klik på billedet
Fra v. Karen Bagge med sønnerne Edward og Niels Kristian, yderst til h. Hans Nielsen Bagge, pigen i den lyse kjole er en tjenestepige.

Tronagergård blev udflyttet fra Neble by ved udskiftningen 1796.
Den var fæstegård under Espe Gods og Morten Andersen var den første kendte fæster, i året 1776 og var således med ved udflytningen af gården 20 år senere.
Ved hans død i 1804 overtog Niels Jørgensen fæstet og blev gift med enken, deres søn Jens gifter sig med Ellen Olsdatter der stammede fra Hvidagergård, de overtager fæstet 1840.
Jens Nielsen dør 1854 og efterlader Ellen Olsdatter med 8 børn.
I 1856 brænder Tronagergård, ved genopbygningen arbejder den 14 år yngre tømrersvend Niels Olsen Bagge der og han bliver gift med enken i 1857-
Det bliver ham der frikøber gården i 1873, han dør året efter, hans enke driver gården frem til 1886 hvor deres søn Hans overtager.
Hans Nielsen Bagge bliver gift med Karen Jacobsen der stammer fra Omø, gården brænder igen i 1893, og derefter opført som nuværende, deres søn Niels Kristian og hans kone overtager i 1935, og det bliver deres søn Hans der overtager i 1964.

Fæstere / Ejere af Tronagergård
1) Morten Andersen fæster 1776 – 1804.

2) Niels Jørgensen og enken efter M.A. fæster 1804 – 1840.

3) Jens Nielsen og Ellen Olsdatter fæster 1840 – 1857.

4) Niels Olsen Bagge og Ellen Olsdatter fæster/ejer 1857 – 1886.

5) Hans Nielsen Bagge og Karen Jacobsen 1886 – 1935.

6) Niels Kristian og Laura Bagge 1935 – 1964.

7) Hans Erik og Marianne Bagge 1964 –

Kilde: Else Bagge Skælskør.



Tilbage