
Et hus med
historie
I 1932 henvendte Konservativ Ungdom sig til Adam Gottlob
greve Moltke til Espe, med en forespørgsel om at få et sommerhusområde.
Greven tilbød vederlagsfrit det nødvendige areal, og man gik efter en
indsamling og et banklån i Skælskør Bank A/S i gang med at opføre huset, der
stod færdig i 1933. Der blev den gang ikke sat hegn om huset, da den eneste
anden bygning ved Kobæk Strand, var spejderhuset der stadig ligger nord for
os.
I 1935 solgte grev Moltke til Espe “engen ved Kobæk” til
Carl Meding A/S og A/S Skælskør Bank, der ønskede at opføre sommerhuse på
grunden. I skødet var en klausul, der bestemte, at der vederlagsfrit skulle
udskilles et passende areal til såvel spejderhus som til K.U. huset, der
dengang gik under navnet “Kobækhus”.
Huset blev under krigen brugt til at uddanne unge
konservative til modstandskamp, en aktivitet der blev tilladt af tyskerne i
det man kaldte det for et “terrænsportskursus”. I alt 56 K.U.’ere mistede
livet under modstandskampen. Traditionen med terrænsport bliver stadig den
dag i dag videreført, og har haft mange betegnelser gennem tiderne. Det gik
tidligere under navnet “fase 3. kursus” og har i dag navnet “Konsulent
Kursus”. Det er det sidste led i Konservativ Ungdoms politiske uddannelse,
og sabotage og våbenlære er i dag skiftet ud med blandt andet retorik,
medietræning og historie.
Huset blev fra sin opførelse, og til august 1993,
forpagtet af Johan-Ove Guldberg, og i 1988 blev huset, i forbindelse med
udbygningen mod syd, omdøbt til “Guldberghus”, i hans ære. Det bliver til
dagligt forpagtet af Søren og Eva Sørensen, der har forpagtet huset siden
1993.
|