Hans
Christian læste på Sorø Akademi gik til præst i Sorø men blev konfirmeret
her og studerede fuldt underholdt af kammerherre Castenschjold han var også
en begavet mand og er nu beregner ved et Livsforsikringsselskab i København.
Min
slægt bor i øvrigt fordelt mest her i sognet og er landmænd eller gift med
landmænd.
Jeg er selv gammel ungkarl. Jeg har været syg nu og da, men kan
ellers glæde mig ved et godt helbred.
Jeg kan endnu med lethed færdes og gå
forholdsvis lange ture ligesom jeg kan deltage i gårdens arbejde.
Jeg formår
også at følge med i tidens rørelse, læser f.eks. gerne aviser og dette kan
jeg gøre uden briller.
Jeg er medlem af Skælskør Våbenbrødreforening, hvor
vi nu kun er 9 mand tilbage.
I 1864
tjente jeg til søs på Linieskibet ”Skjold” og var med den 17.marts ved
Svinemünde. Tyskerne skød meget dårligt nemlig for højt.
På admiralskibet
”Sjælland” der var forrest mistede vi 3 mand mens 17 savnedes. På ”Skjold”
fik vi få strejfskud.
Vi lå der for at stoppe skibene der kom for at føre
proviant over til Slesvig. Da fjenden havde afleveret en del skud forsvandt
de ind i Svinemünde hvor Batterierne gav dem ly i en af fjordene.
Om natten
kom de stadig frem igen og fyrede nogle skud så vi sjældent havde nattero.
Den 14. april også i Svinemünde forsøgte de igen gennembrud, men måtte snart
trække sig tilbage.
Det var først i februar jeg blev indkaldt sammen med ca.
50 mand til ”Skjold” som lå på yderreden.
Vi sejlede en dags tid efter til Høruphav, hvor vi lå 3-4 dage for at vente på nærmere ordre. Derefter var
det så vi ordre til at sejle ned i Østersøen som omtalt.
I november fik vi
hjemlov. Chefen for vort skib hed Wolf og næstkommanderende Schultz.
Jeg har
kun lyse minder om forholdene til mine kammerater og alle mine forsatte.
Askegaard, Stigsnæs
Magleby
Sogn, pr. Skælskør
d.27.
april 1925
sign. N.H.Justesen
Afskriften er foretaget af barn af Marie Hansen og barnebarn af Karen Mathea
og Hans Christian Hansen.
|