Pilegaard Stigsnæs

 

Karla og Frede var ikke så produktive hvad børn angik, der gik helt frem til 1941 før de fik en søn – mig – Aage Pilegaard Justesen. Det med Pilegaard var min farfars ide, han syntes jeg skulle opkaldes efter gaarden. Pilegaard er så fortsat hos vores børn og børnebørn det er jeg personlig glad for.

Peter og Aage ca. 1945.

Jeg er ret sikker på mine forældre havde en trofast barnepige i min farfar, han lærte mig også at tale, læse og skrive.
De første år på Pilegård, gik for Karla og Frede med at moderniserer gården. Der blev indlagt el, det var der nemlig ikke, det har været noget bagvendt for Karla, hun havde nemlig altid haft el der hvor hun kom fra. ”Vindmotoren” som møllen blev kaldt, blev taget ned fra taget, men først efter et par år. Det var min farfar der passede den med smøring m.m. Han nåede da også at komme ret meget til skade med den.
Han kom i klemme i nogle kamhjul på møllen.
Herefter blandede han sig ikke mere i noget på gården, men passede kun sit forsikringsjob. Staldbygningerne blev ændret indvendig. Der blev lavet en ret stor hestestald med to følbokse.
Jeg mener der var ret mange heste på gården, set efter gårdens størrelse. Der blev i en periode også solgt en del plage og heste.
Også kostalden blev ændret og fik installeret malkemaskine, der blev også plads til flere malkekøer. I mange år var der 18 malkekøer og lidt senere 22 køer.
Grisestalden blev også renoveret lige efter krigen, så der også der var plads til flere grise.

 

Videre

 

Afslut