Basnæs Gods

Ejerhistorie.

Basnæs´ tidlige historie foreligger uklar. Det vides, at der hvor herregården Basnæs ligger i dag, lå oprindeligt i 1300-tallet de to små landsbyer Basnes og Nybølle. I 1366 pantsatte Niels Pedersen to gårde i Basnes og to gårde i Nybølle til Thure Knudsen. I 1400 kom gårdene i Roskildebispens eje. I 1410 ejedes de af abbed Matz i Næstved, og i 1417 kom gårdene omkring Nybølle til Anders Jakobsen Lunge. På denne tid lå der i Nybølle en større gård. Om denne er oprindelsen til Basnæs vides ikke, men Basnæs herregård nævnes første gang i historien i 1426, hvilket betyder, at denne kobling virker sandsynlig.

Efter Anders Jakobsen Lunges død omkring 1428 gik gården i arv til broderen Ove Jakobsen Lunge, som i 1451 efterfulgtes af sønnen Thyge Lunge. Hans datter, Karen Lunge, bragte gennem ægteskab Basnæs til Jesper Krafse, hvorefter Basnæs forblev i Krafse-slægtens eje i de næste halvandet hundrede år.

I 1602 var godset gået i arv til Margrethe Hansdatter Krafse, som senere ægtede Otto Brahe. Da ægteskabet var barnløst, kom Basnæs i 1614 til ægtefællens søstre, Birgtte og Helvig Brahe, hvilket samtidig betød, at godset blev delt i to.

Helvig Brahes andel i godset overgik i 1623 til holsteneren Henrik Wisch, fra hvem den kort efter overgik til Christian IV (1577-1648), som omkring begyndelsen af 1626 solgte den til Axel Arenfeldt. Han var i mellemtiden også kommet i besiddelse af den anden part af godset, og Basnæs blev herved igen samlet under en ejer.

Da Axel Arenfeldt overtog Basnæs var bygningerne i forfald, da de havde stået ubeboet i over 30 år, og han påbegyndte derfor opførelsen af en ny hovedbygning. Axel Arenfeldt må regnes for en af Basnæs mest betydningsfulde ejere, da han foruden opførelsen af den nye hovedbygning udvidede Basnæs jordbesiddelser. Herved voksede godset til at blive en af de mest anseelige på Sjælland. Efter hans død i 1647 kom Basnæs til sønnerne Jakob og Jørgen Arenfeldt, hvorefter godset senest i 1676 kom til slægtningen Anna Ramel.

Gennem Anne Ramel kom gården i 1681 til broderen Ove Ramel, under hvis ejerskab Basnæs' jordbesiddelser også voksede. Efter hans død i 1685 solgte hans enke, Mette Rosenkrantz Basnæs.

Basnæs nye ejer blev her Christian Bielke. Han var ligeledes en betydningsfuld ejer, og under hans ejerskab blev godset forbedret på mange måder, ligesom jordgodsbesiddelserne blev udvidet yderligere. Efter hans død i 1694 bragte hans tredje hustru, Vibeke Juel, i 1701 gennem ægteskab Basnæs til Gregers Juel, som dog solgte gården allerede i 1705.

Landsdommeren Poul Eggers blev herefter Basnæs nye ejer, men allerede i 1716 kom godset på auktion. Basnæs gik herefter en turbulent tid i møde, og i de følgende godt 100 år skiftede gården således ejer ikke mindre end 16 gange. Under denne turbulente tid oprettede ejeren Jakob Lawson ved sin død i 1777 Basnæs som et stamhus. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved arv eller salg. Stamhuset blev dog allerede i 1783 ophævet igen.

I 1809 købte Christian Frederik Fiedler Basnæs, og godset gik en mere stabil periode i møde. Efter hans død i 1829 besad enken Juliane Marie Sporon godset frem til sin død i 1837, hvorefter det blev solgt til Jacob Brønnum Scavenius, som var af en betydelig danske adelsslægt. Efter Jacob Brønnum Scavenius død i 1850 overgik Basnæs til hans enke, Henriette Moltke. Herefter gik gården i arv til sønnen Otto Jacob Brønnum Scavenius, som i 1907 solgte den til greve Eiler Moltke efter at have opført en ny hovedbygning. Eiler Moltke var af en betydelig dansk adelsslægt, som oprindelig stammede fra Mecklenburg. I 1933 videresolgte han Basnæs til De Forenede Cichorietørrerier A/S. I 1952 blev godset udskilt som Basnæs A/S.

Basnæs er i 2013 stadig ejet af Basnæs A/S og drives som landbrug.

Kilde: Danske Herregaarde.
 

Tilbage