|
Byens Porte
Som alting ved Schielschiør ere
forandrede, så ere Byens Porte forandrede og forflyttede.
1.
Hyrde–Porten
,
vester for Byen og derfor i yngre Papirer kaldes
Vester-Port, som i gamle Dage var
midt på Æmeldeorphs Skantse og som nu kaldes
Hellede Grøften, hvoraf endnu for faa År siden laae 4 til 5 store
Grund-Stene, og særdeles en med et stort Hul udi, hvorudi Port-Stolpen med
en stor Jern-Tap i Enden gik op og i, Porten er borte og Stenene ere
bortflyttede noget derfra til Grendse-Stiel for enden af en Ager; Denne Port
blev fordum kaldet Hyrde-Porten,
fordi Kvæget i de Tider der fra den vester Deel af Byen blev uddreven, før
Mølle-Marken og
Stege-Hoved 1646 fra
Overdrevet bleve indtagne, og en Vei, hvoraf Steen-Broen endnu sees og er
kiendelig, gik imellem de 5 gamle Vænger, som alle med Grøft og Gierde vare
indsluttede, og hver fierde havde sin Ejendom og Vænge indelukt lige ud til
Veir-Møllerne, men siden at Hellede-Gaden nu pløjes; den halve Deel af
Fisker-Gaden, hvor nu er Kirkens mindste Vænge, pløies, ja al den vester og
nord-vester Del af Byen, hvor Hov-Gaarden var tilforn, nu pløies og alting
ligger i Fællig med Vængerne, med Mølle-Mark og Stege-Hoved, så blev denne
Port, som unyttig, afskaffet, og Hyrden, som vogtede i Marken omkring
Vængerne, tillige afskaffet; Port og Port-Sted er forandret og forflyttet
ind til Byen, og er nu kuns et Leed ved de Fattiges Huse, som er det yderste
af Byen vester ud, og ikkun et Bøsse-Skud fra Kirken.
2.
Corsøer-Porten, saa kaldet fordi den gaaer ud til Corsøer, ligger nord-vest for Byen og
Kirken; stod tilforn neden ved Lov-Søen, som endnu er kiendelig af de mange
Stene og Pæle, medens Sudergaden
langs need ad Steen-Broen på den ene Side og de andre Gader på den anden
Side, som gik til Lov-Søe, vare i Magt; og blev denne Port derfor fordum
kaldet Porten ved Lov-Søe eller
Lov-Søe-Port og Broe.
Anno 1592 blev denne Port og Broe
ganske repareret med Port-Stolper og Hammer over med ny Pæle i Grunden, og
Steen-Broe lagt paa Broen, opfyldt med Gruus og Steen for begge Ender;
I saa Maade har nogle Kemnere i deres
Regnskaber kaldet denne Broe
Jorde-Broen; thi Vandet gik under Broen, og aarlig med Gruus og Steen
ved Enderne skulle forsynes, da Stranden og høie Vande stundom skiøllede
derpaa; Denne Broe og Port er nu
borte, og man kiør der som man kan i Huller og blant Steen;
Siden Sudergaden og flere Gader ned
til Lov-Søen ere forsvundne, er Porten forflyttet ind i Byen og sat der hvor
Sudergaden før begynte, og det gamle Raad-Huus, hvilken Gade og
Raadstue-Plads nu kaldes
Klinte-Vænget; Denne Port kaldes
nu i disse Tider af nogle
Vester-Port
da den ligger i nord-vest, eller rettere i nord, og da Hyrde-Porten ikke
mere er eller ansees som en Port, som den var i Byens Velmagt, men nu kuns
er et Leed og en Udkiørsel til Byens Marker, for dem som pløjer og høster,
kaldes denne Port generaliter
Vester-Port, eller den kaldes
Bommen og Norder-Bom, at distingvere den fra den
Øster-Bom og Port; Den kaldes
Bommen, fordi i lang Tid der har været baade Port og Bom.
Dette er og var i forrige Tider
Byens almindelige Ind - og Udkiørsel fra Lov-søe-Porten af, hvorfra deels
Vejen gik op ad Sudergaden, nu
Steen-Broen kaldet, og for dem
som ville ind ad Byen øster for Kirken, ad
Broe-Gaden og den øvrige Deel af
Byen på hin Side Broen, deels og for samme Kiørende og Reisende gik Vejen
omkring Klinten ind ad
Koe Stræde, som ligger midt i
Broe-Gaden;
Men denne Klinte-Vej
bruges nu ikke og i Koe-Strædet er tillukt, derimod i Koe-Strædet er
indrettet en Fold til Byens Kvæg, saa vel som
Fremmedes, der optages i Marken, og har gjort Stade;
Vel denne Klinte-Vej var en Gienvei
og kunne være for de kiørende, men
muelig ogsaa en deel af denne Klinte-Vej er ind-og borttagen, saa vidt, som
kunne passe til Have-Plads eller Gaardsrum, bag ved et par Gaarde, som
Borgemester Anders Mogensen 1667
i Byens kummerlige Tilstand lod ved 4 Mand besigtige den Grund bag ved sin
Gaard, om den hørte Byen eller hans Gaard til ( der hvor forhen
Hans H. Korn og nu Provstinde Nold
boer,) men jeg finder ikke siden de 4 Mænds Besigtelse eller Forretning til
Tinge anført, muelig Borgemesteren
fant sig brøstholden ved denne Forretning, men hvad som ikke lovmæssig kunne
ske er dog siden ved Lejlighed indtagen; Endeel
fra den gamle Lov-Søe-Port i Byens Velstand gik Vejen for de Reisende op ad
Sudergade, og midt på Sudergaden møder en Tvergade som endnu er og gaaer
vester omkring til den vester Deel af den afbrændte gamle Bye, til
Hov-Gaarden og dens Stræde samt
flere Gader; Denne Tvergade er endnu
conserveret, og gaar omkring til de Fattiges Huse, vesten for Kirken.
3.
Møllegade-Porten
som den nu kaldes i disse nyere Tider, af en
Heste-Mølle, som er i denne Gade; og
hvorhen Stadens Port, Ud-og Indkiørsel på den sønder Side er forflyttet; Men
i fordum Tid, da Byen var i sin Velmagt, var denne Port ikke på dette Sted,
og havde ikke dette Navn; Mølle
– Gaden gik og ud til Spegerborg
og befattede i sig tillige Sanden i Mølle-Gaden og gik til
Møllegade-Baasen eller
Broen på Spegerborg, som var
Byens Losse-og Lade-Plads for den sønder Side af Byen.
Denne nu saa kaldet Møllegade-Port kandtes for 200 Aar siden
Abildgaards-Porten og stod der, hvor nu staar
Maglebye-Leed, at vise, hvor vidt Schielschiør Territorium er og har
været fra ældgamle Tider;
Abildgaarden er endnu, staar ved
samme Port, Ledet er der endnu, og baade Navn og Gaard er conserveret fra
utallige Tider af; mueligt
for at vindicere Schielschiøre gamle Jurisdiction og ældste Udkomst
dertil, og da Porten for 200 Aar siden har staaet paa det sted og baaren
Navn af Abildgaards-Port, maa man slutte at den saaledes har været kaldet i
de forrige Seculis fra ældgamle Tider af.
4.
Broe-Porten ,
kaldes en Port og en Port er der
stedse, men er kuns et lidet Stræde eller Gade, som deels adskiller
Aldgaden og
Smeddegaden ad, deels er en
Indgang og har været i forrige Tider til og fra den sønden Deel af gamle
Schielschiør, og de der boende, som nu kaldes
Mariæ Kirke-Gaard, nu for Bonden som kom ind af Abildgaards-Porten
og kjørte op ad Torve-Gaden paa
Mariæ Kirke-Gaard der at handle og derfra igiennem Broe-Porten kunne komme
videre ind i Byen, nu for Borgerne der boende, som ikke ville betiene sig af
Møllegade-Baasen, men enten ville
opskibe eller nedskibe ved den almindelige Broe; Denne Port kaldes i de
gamle Papirer ligeså tit Strædet til
Mariæ Kirke-Gaard som det kaldes en Port;
Den kaldes Broe-Porten,
ikke fordi den ligger i Broe-Gaden,
men fordi den er en Nedgang for de der boende til Broen;
Det er kuns et smalt Stræde, og knap
en Vogn kan der kiøre; men man maa
slutte ved Tidernes Forandringer at den Port er abbrevieret, og nogen
Jordsmon af de paa begge Sider boende er bleven indtagen.
5.
Øster-Porten
paa den øster Ende af Byen, som og kaldes
Smedstrup-Port, fordi den staar paa det Sted, hvor
Schielschiør Kiøbstæd og
Bonde-Byen Smedstrup paa den
sønder Ende øster ud baade samles og adskilles, og som Smedstrup-Bye har sit
Leed midt paa deres Bye, hvorigiennem,
siden Strand-Vejen og den Banke
nesten ere ubrugelig, de meste Korn-Vare, Brænde ec. Indføres, saa har
Schielschiør deres Port Strar hos og Consumptions-Contoir, hvor Betienterne
boer og nøie observere alle Ting; Dog troer jeg ikke, at nogen Bonde-Bye har
saa sterk Connerion og Familiaritet med nogen Kiøbstad, som paa dette Sted.
6.
Strand-Porten
er det yderste af Schielschiør ved
Strand-Banken nord-oft ud og fra Øster-Port af er Gade paa 10 til 12
Huse og Gaarde; Borgere paa den ene
Side og Bønder paa den anden Side, at som Smedstrup Bønder boet paa den
sønder Side, saa Schielschiør Borgere paa den norder Side i en Gade;
den kaldes
Strand-Porten; thi Schielschiør
gamle alfare Vej til og fra Byen gik ad
Strand-Banken, som nu er
mesten forfalden og Vejen ubrugelig, saa der maa kiøres igennem
Hesselbye og Smedstrup;
Denne Port staaer nu, hvor
Schielschør Huse og Boeliger ender; I
forrige Tider kaldes denne Port
Cappels-Port eller Cappels-Leed
af Cappels-Vænge, som ligger derved og viser Schielschiør
Territorium, hvor vidt det gaaer paa den Kant, og uden Tvil har denne
Strand-Port neden for Strand-Banken staaet i forrige Tider der, hvor nu
Strandledet er, som skiller
Schielschiør og omliggende Bonde-Byers Grund og Jorder;
her kunne blive Qvæstio, hvo dette
Leed, saa vel som Abildgaards-Ledet
skulde holde ved lige; Da det er Schielschiør Byes gamle Porte og Lukkelser;
Men da
Mariæ Kirkegaard og
Abild-Gaarden er abalineret,saa
følger det og at Gierne maa lukke, og hvo som vil have Fred, maa skaffe sig
den. Denne Byens gamle alfare
Vej er ruineret og forfalden formedelst Sand, Leer og Gruus, som graves
baade oven paa og under Strand-Banken,
Broeleggerne kan ikke lægge Broe uden
han faaer just af dette Sand; nogle 1000 raa
Steen forarbejdes der; Anno 1673 blev
forbuden at grave Leer og Sand der, under Heste og Vogns Fortabelse, men
skeer dog; Det er ikke mange Aar
siden, da en Borgere paa en liden
beqvem Plads oven for Strand-Banken, begierede at maatte bygge sig et Huus,
imod Strand-Bankens og Veiens Reparation og aarlig Vedligeholdelse, samt at
giøre et Rekverk paa et vist Sted, hvor
Vejen er smalest og farligst; Men andres Misundelse, som formeente dem at
skee nogen Impas i deres Næring, bragte
denne Grund til publiqve Auktion og forbød ham at blive højstbydende;
Auktion blev holden og Pladsen solt
paa anførte Conditioner; men
Huus blev der aldrig bygt og Strand-Banken blev den som den var;
De Partier ere nu alle døde, saa Byen
forårsages at skride til ny og bedre Anstalter.
|