1960 det er her omkring at mor og far flytter fra huset ved Parnas, og til en lille lejlighed i Haverup,
som ligger lige først på hovedvejen mod Slagelse, og det er i Slagelse hos onkel, Bruno Frederiksen
der er tømrermester, at far har fået arbejde som altmuligmand.
Den 2 juni 1960 bliver jeg hjemsendt fra militæret, men inden den tid havde jeg fået arbejde igennem
en kammerat ” Thorkild” og skulle således starte på Nordisk Kapel og Tråd i Glostrup, det var sådan
at jeg kunne få et værelse samme sted som Thorkild og det var lige uden for fabrikkens område,
hos en dame hvis mand arbejdede på Grønland.
Det er i tiden på NKT at jeg får kørekort til truck, ellers foregik arbejdet med at passe skæremaskiner,
set i datidens forhold var det en meget stor fabrik, i hallerne hvor arbejdet foregik var der veje hvor lastbiler
kunne køre, og levere produkterne lige til den enkelte maskine.
Omkring årsskiftet 60 / 61 får vi at vide at vi snarest skal overgå til skiftehold, da det aldrig havde været
vores ønske og det var tider med masser af arbejde, fortalte vi dem at det ville vi ikke og derfor opsagde
vi arbejdet og rejser til Sorø. Jeg fik arbejde på Sorø Standsefabrik på Frederiksberg, samt et værelse ikke
langt fra fabrikken, når den varme mad skulle spises var det en tur ned under banen og hen på det gamle
hotel Sorø hvor vi havde aftale om kost.
Selve arbejdet var noget ensformigt det gik ud på at udstanse omkring 5000 ”Kaplet” øloplukker om dagen,
det er jo ikke det allermest ophidsende man kan forestille sig.
Fritiden blev om sommeren brugt i Sorø roklub, vi var fire der trænede i fire åres inrigger med styrmand ,
og det gik godt troede vi da, indtil vi deltog i kaproning på Bagsværd sø og kom i fjernsynet, men det var lige
før vi ikke kunne holde os inde i billede, så langt bag efter var vi, men det skulle ændre sig, for senere mødte
vi de samme hold til kaproning på Sorø sø, og se der havde vi trænet bagdelen ud af bukserne, og nu kunne vi se alle konkurrenterne hele løbet igennem og det kan man kun såfremt man ligger i spidsen, så der var lidt andre toner
på efter de 2 løb, som vi vandt begge to.
Vedr. træningen, blev den ledet af skrædder Hans, en mand på vel nok omkring 150 til 160 kg, så der var noget
at trække på med ham som styrmand, men det gav kræfter og som det kan ses havde vi en noget mindre udgave
til kaproningerne.
det er mig der står for tur på billedet, det var en trøst at vi bagefter blev smidt i vandet.
Jeg blev døbt navnet “makker”