| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O |

| P | Q | R | S | T | U | V/W | X | Y | Z | | | |


 H

Haldor Tops�e 
Kemiker, med ekspertise i krystallografi. 
F�dt 1842 i Sk�lsk�r - d�d 1935.
Farfar til Haldor Tops�e som p�t�nker at starte virksomhed p� Stigsn�s

Hansen, Josef
1888-?
Forstander Tystofte Fors�gsstation

Hansen, Octavius
1838-1903.
Politiker og h�jesteretssagf�rer.
Morfar til digteren Piet Hein.
Octavius Hansen var virksom ved oprettelsen af Dalum Papirfabrik  1873 og med ved sammenslutningen af De danske Papirfabrikker 1889 hvor han var bestyrelsesformand fra 1894.
Han blev valgt til folketinget i 1872 hvor han som l�sg�nger st�ttede venstre.
Octavius Hansen tilbragte meget tid p� �en Egholm ved Sk�lsk�r. Piet Hein skrev i en kronik i Politiken 28.7.1953, at hans morfar gik rundt p� �en med fuldsk�g og Stanley-hat, og det lykkedes ham under en klapjagt at g� vild i skovene p� den lille �.

Harboe, Rasmus
Billedhugger
F�dt 1868 - d�d 1952
1914 modtog Rasmus Harboe Eckersberg-Medaillen
Med Eckersberg Medaillen kan Akademiet for de sk�nne Kunster udm�rke et menneske, der har ydet en indsats af h�j kunstnerisk kvalitet inden for den frie eller den bundne kunst.
Modtog 1948 Thorvaldsen Medaillen.
Med Thorvaldsen Medaillen kan Akademiet for de sk�nne Kunster h�dre et menneske for fremragende arbejde inden for den frie kunst
P� r�dhusets facade i Sk�lsk�r findes fru Justitia, udf�rt af billedhuggeren Rasmus Harboe.

H.C. Andersen og Sk�lsk�r
Borreby 

Ved Sk�lsk�r, Sj�lland. Besidder er sl�gten Castenschiold. En af tre herreg�rde t�t p� hinanden hvor H.C. Andersen var g�st. De andre er Holsteinborg og Basn�s.     

Dscn2907-u1-540-u0.5-q60.jpg (99961 bytes)

I 1600-tallet var denne ren�ssanceborg i besiddelse af Daa familien. I 1859 udgav Andersen sin historie "Vinden fort�ller om Valdemar Daae og hans D�ttre", en tragisk fort�lling om hvordan Valdemar Daa gennem egen d�rskab mistede g�rden omkring 1680. Et lille mesterstykke med omkv�det "Hu-u-ud! Fare hen!".

Holsteinborg Ved Sk�lsk�r, Sj�lland.       Besiddes af Holsteinsl�gten 
Dscn2920-rotcrp-u1-h405-u0.5-q60.jpg (87224 bytes)

Dscn2914-u1-540-u0.5-q50.jpg (59259 bytes)

Bes�ger Holsteinborg i maj 1856 for f�rste gang.  "Her er meget smukt paa Holsteinborg ... ; Stranden naaer lige op under Vinduerne og �erne udenfor ere smukt skovbegroede ..." (Andersen i brev til B.S. Ingemann 23.5.1856).

"... udenfor ligge paa Vandet, i hundredviis, vilde Svaner, der synge Morgen og Aften."  (Andersen i brev til Fru Ingemann 15.12.1865). 

 

 

H.C. Andersen og Skovvej 6
P� Skovvej 6 boede distriktl�ge F.C. Krebs, som H.C. Andersen j�vnlig bes�gte, som regel p� t�ndernes vegne. T�nderne var jo H.C. Andersens svage punkt. Efter en tandudtr�kning lovede han husets 2 d�tre at han ville skrive et eventyr hvor personerne havde de samme navne som d�trene - Anna og Johanne. Kort tid efter kom han med eventyret "Vinden fort�ller om Valdemar Daa og hans d�tre".

Heilmann, Gerhard
Maler og tegner.
F�dt 1859 - d�d 1946
Tegner, der stod bag seddelserien 1913 til pengeombytningen i 1945. Den mest kendte seddel i serien, 500-kronesedlen fik k�lenavnet en "plovmand" efter tegningen p� sedlen.
Heilmanns karakteristiske sk�nvirkestil - den danske udgave af jugend/art nuoveau - genfindes i m�ntforslag fra 1907. Samtlige Gerhard Heilmanns m�ntforslag vises i J�rgen S�mod: M�nterne Fort�ller, 1977
1895 skrev Gerhard Heilmann: "Sl�gten Heilmann.
Gerhard Heilmann er mest kendt for sine fugletegninger og fugleb�ger, han var en ivrig amat�r-ornitolog.

Hein, Piet
Dansk digter og videnskabsmand (1901-1996).
Piet Hein beskriver i en kronik i Politiken 28.7.1953 sin tid p� �en Egholm ved Sk�lsk�r.
Her boede f�r ham hans mor og morfor�ldre - morfaderen var Octavius Hansen, politiker og h�jesteretssagf�rer.
Piet Hein beskriver, hvordan man efter et par dage p� �en, mister tidsfornemmelsen - dagene g�r i et. P� �en er al tid v�retid, man f�r t�nkt de langb�lgede tanker.
Piet Heins mor, som var l�ge, var s� glad for �en Egholm at hun skrev et langt digt om hvad �en havde betydet for hende.
Piet Hein har blandt meget andet skrevet "Ode til Sk�lsk�r", som kan ses p� Sk�lsk�r Egnshistoriske Arkiv.

Helleholm Fyr
G�r man �stp� i strandkanten langs Om�sund kommer man til Helleholm Fyr. Opf�rt i 1846 for at lede skibstrafikken sikkert gennem Om�sund.
Selve t�rnet er firkantet, hvidt med sort sokkel. Vinduer og d�re er rundbuede og gesimsen takket. Muren er lagdelt med r�de b�nd der g�r hele vejen rundt. St�lhatten er r�d med sirlige krummeluer.
Fyret er et 12 meter h�jt vinkelfyr. Fyrets flammeh�jde er 12 meter over havet og kan ses ca. 20 km. v�k.

Helligtrekongersaften
En stor fest p� en lille �.
Den 5. januar, alts� Helligtrekongersaften, fordrer skikken at man p� Agers� if�rer sig forkl�dning og g�r fra d�r til d�r og banker p�. Det er vigtigt ikke at blive genkendt.
Yderligere information i "Jul i Sk�lsk�r".

Holdt, Rigmor Christiansen
Forfatterinde.
Dansk-amerikaner.
Forfatter til "Den glitrende �", hvor hun beskriver sin tip-tip-tip-tipoldemor,  bondedatteren Kirsten fra Gl�n� ved Sk�lsk�r.

Holstein-Holsteinborg, Frederik Conrad Christian Christoffer
1856-1924
Lensgreve

Hornung, C.C
Fra hattemager til hofinstrumentmager
Conrad Christian Hornung blev f�dt i Sk�lsk�r som s�n af en hattemager, og han skulle egentlig g� i faderens fodspor. Snedkerarbejdet interesserede ham dog mere, og i 1824 drog han p� valsen rundt i Europa, hvor han i Tyskland blev s�rligt interesseret i klaverbygning. Hjemkommen til Sk�lsk�r byggede han i 1827 sit f�rste klaver, og Hornung fortsatte med sin produktion af klaverer - hovedsageligt taffelklaverer. I 1834 kunne han flytte til Slagelse, hvor han ogs� ern�rede sig som m�belsnedker og producerede 30-35 instrumenter �rligt.

Eftersp�rgslen efter klaverer i hovedstaden var imidlertid stor, og i 1842 besluttede han at flytte sin virksomhed til K�benhavn. Medvirkende til succesen var hans eksperimenter med jernafstivede rammer, der kunne modst� et st�rre tr�k af strengene end tr�rammerne, hvorved instrumenterne kunne holde deres stemning i l�ngere tid. Det resulterede i 1842 i et ti�rigt patent p� klaverer med helst�bt jernramme - en p� det tidspunkt revolutionerende nyskabelse i hele Europa, selv om der var gjort till�b til noget lignende i andre lande. �ret efter blev han hofinstrumentmager, men firmaet voksede s� hurtigt, at det kneb Hornung at f�lge med. I 1851 overdrog han hele forretningen til sin medarbejder Hans Peter M�ller og flyttede tilbage til Sk�lsk�r. I 1870 finder vi ham imidlertid igen i K�benhavn, hvor han d�de i 1873.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek

Hotel Postg�rden
Strandgade 4-6, Sk�lsk�r
I 1860 hed hotellet "Lassens Hotel" - efter v�rten V. Lassen.
Hotel Postg�rden er stadig en del af bybilledet i Sk�lsk�r og drives ogs� stadig som hotel.

Hotel Sk�lsk�r - "Skandinavien"
Algade 19, sk�lsk�r.
I 1736 n�vnes ejendommen f�rste gang som postmester Edens g�rd og har frem til 1875 v�ret p� mange forskellige h�nder.
I 1876 k�bte skr�ddermester P.C. Frandsen g�rden og indrettede den til hotel "Skandinavien".
P� hotellet hang 2 franske �rne - i egetr�. Historierne om hvor de kom fra har v�ret mange, men ingen kender den sande historie. Det er sandsynligt, at de kom med spaniolerne.
I 1943 overtog Tage M�ller Andersen hotellet og drev det frem til nedrivningen i 1969.
I hotellets g�stebog findes flere digte af Otto Gelsted,

Husene ved Broen
S� l�nge der har boet mennesker i Sk�lsk�romr�det, har muligheden for forbindelse mellem de to bydele v�ret vigtig for byens indbyggere. Helt tilbage fra middelalderen kan vi f�lge byens problemer med at sikre at der var en bro over str�mmen.
Mange mennesker passerer hver dag broen. I dag g�r trafikken ofte i en glidende str�m af biler og cykler.
Hvis man tager sig tid til et ophold p� broen, vil man straks se de to sm� gule, teglh�ngte huse p� �stsiden langs den nye indfaldsvej, der blev etableret i forbindelse med anl�gget af Norvejen. De to huse blev restaureret i 1978-79 og modtog i 1982 diplom fra "Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur" og fra "Europa Nostra".
Tidligere l� her fire huse, der alle var bygget i tiden 1851-70. Husene var ikke s� store, men ofte boede der flere familier  i hvert. I et af de nu forsvundne huse, der l� med gavlen ud mod kanalen, var der 3 lejem�l med hver en stue og k�kken.
I den ene lejlighed boede i slutningen af 1800-tallet Marie Jensen, der tjente til livets ophold ved at ryge f�ge. N�r fiskene var f�rdige til salg, satte hun et skilt op p� broens r�kv�rk, at man kunne f� nyr�gede sild.
Fra "Jul i Sk�lsk�r 1995"

Tilbage

Til top af siden