| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O |

| P | Q | R | S | T | U | V/W | X | Y | Z | | | |


 M

Magleby
Landsby beliggende 3 km. syd�st for Sk�lsk�r.
Fortrinsvis landbrug. Magleby har, som andre sm� landsbyer, m�ttet opleve at de fleste erhverv og forretninger er blevet nedlagt gennem tiden.

Ark�ologer er p� sporet af fortidens Magleby (Store by). En naturgasledning l�gges i �jeblikket ned i omr�det mellem Sk�lsk�r og Stigsn�s, og ved Magleby krydser ledningen affaldsgruber fra Vikingetiden og tidlig Middelalder. Ved Tystofte strejfer den otte km lange naturgasledning i �vrigt den legendariske Rovborg, som aldrig er blevet gravet ud og heller ikke bliver det i denne forbindelse.
- Vi passerer gennem flere tidslag, og vi formoder, at vore udgravninger har v�ret den n�rliggende Maglebys affaldsplads, siger ark�olog Henrik H�ier fra Tystrup.
- Vi har fundet et velbevaret hesteskelet fra 1300-tallet, og den er i overensstemmelse med datiden meget lille. Den er formentlig d�d og gravet ned i det her omr�de, hvor vi formoder, at der ogs� har v�ret latriner.
N�r ark�ologerne p� stedet f�ler sig frem til dateringer, benyttes blandt andet unders�gelser af �sters�-keramik p� stedet, for den er nem at s�tte �rstal p�. Maglebyhesten er velbevaret, og den tages med til n�rmere unders�gelser, n�r ark�ologerne snart lukker og slukker.
Alt tyder p�, at en del af det gamle Magleby har ligget, hvor den nuv�rende landsby befinder sig. Formentlig har den ogs� bredt sig ned mod udgravningerne.
Der er fundet en kam, metalsager, slibesten og en del dyreknogler p� stedet. Henrik H�ier f�r blandt andet assistance af en metaldetektor under udgravningerne.
- Det er sv�rt at vurdere, hvor stor Magleby har v�ret, siger Henrik H�ier.
- Vi regner med, at der i Middelalderen har v�ret 12 - 14 g�rde t�t sammen indtil udflytningerne i 1700-tallet, som Maglebyg�rd er et eksempel p�. I �vrigt er kysten ikke langt v�k, og der har v�ret anl�bspladser.
Kilde: Sj.t. 25.8.2004

Magleby Kirke
Kirken er bygget omkring 1250 i overgangsstil af munkesten og lidt kridt. I gotisk tid gennemf�rtes flere forandringer.
Kalkmalerier fra omkring 1400 (scener af Kristi lidelseshistorie).
Altertavlen er midtskabet af en sengotisk trefl�jet tavle fra omkring 1500 med korsf�stelsesrelief og helgenfigurer.
P� den gamle kirkeg�rd ligger resterne af en kirkelade, opf�rt af Claus Daa indrettet til hospital for 15 almisselemmer.

Mejeriet Godth�b
Oprettet 1888 p� N�stvedvej og fungerede indtil 1970erne da det indgik i �ernes Konsumm�lk-Selskab.
Mejeriet fik en virketid p� ca. 90 �r. I nogle �r, efter produktionen var oph�rt, fungerede Godth�b som fordelingscentral - indtil 1977.
Efter mejeriets nedl�ggelse blev ejendommen solgt til m�belforretning.

Mensalhuset, Agers�
Lille hus ved kirken. Bygget 1772. Mensal betyder kirkens ejendom(jord). P� �en kaldes det for "ringerhuset". Privat sommerbolig.

Mertz, Albert
31.1.20 - 30.12.90
Maleren Albert Mertz er f�dt i K�benhavn. Han udstillede allerede som 13 �rig sammen med barndomsvennen Dan Steerup-Hansen i Henning Larsens Kunsthandel (1933). 1936-38 blev han uddannet p� Det Kgl. Danske Akademi under prof. Aksel J�rgensen. Han br�d ret hurtigt med den akademiske uddannelse, idet han �nskede at lave film, et forehavende, der p� dette tidspunkt var uh�rt blandt malerkollegerne. Han ern�rede sig i mange �r hovedsagentlig som filminstrukt�r. Sammen med vennen, J�rgen Roos skabte han den f�rste danske ekspirimentalfilm "Flugten" (1942). Han deltog desuden engageret i det danske kulturliv som kulturskribent, foredragsholder og blev i en periode kendt som opl�ser af egne konkrete digte. Han var medstifter af filmklubber og af foreningen International Experimentalfilm (1952), medredakt�r p� tidskriftet Film 48, samtidig arbejdede han  som maler og udstillede i de fleste danske sammenslutninger. Medstifter af den kendte sammmenslutning "Linien II" (1947). I en periode var han t�t knyttet til Louisiana og skrev til Lousiana Revy  fra 1962. 
1963 flyttede han til Frankrig, hvor han boede  i Savigny Sur Orge, lidt uden fra Paris. Hans eksil i Frankrig bet�d en stor omv�ltning i hans egen kunstneriske praksis. Et us�dvanligt  dybtg�ende kendskab til den internationale kunstscene, som han var t�t p� her, bevirkede, at han skabte sit r�de-bl� concept, et billedtegn, som han arbejdede med siden.
1976 bosatte han sig igen i Danmark. Sammen med kunstbibliotekar, Lone Noander flyttede han ind p� Den gamle Skole p� Gl�n�, som han havde l�nt. �ret efter blev det muligt at blive p� �en, da Gl�n�g�rden ved Vestre Fed blev ledig. Her boede  han resten af sit liv.
Albert Mertz blev professor p� Kunstakademiet i K�benhavn i 1979 og blev kendt for sin banebrydende undervisning. �rene som professor  medf�rte desuden udveksling med den internationale kunstscene, som havde optaget ham i Pariser�rene. Han udstillede s�ledes flere gange med den  amerikanske kunstner, Lawrence Weiner, deltog i v�sentlige kollektive udstillinger i Frankrig og Tyskland og havde selv en vigtig seperat udstilling i New York (1986).
Albert Mertz har modtaget alle relevante �resbevisninger i Danmark og h�nger p� mange museer ude og hjemme. 
Hans ry er ikke blevet mindre efter hans alt for tidlige d�d i 1990. S�ledes repr�senterede han Danmark p� Biennalen i Sao Paulo i 1991, og Statens Museum for Kunst har givet hans r�de-bl� anamorphoser en fremragende pr�sentation. Ved de 4 store retrospektive udstillinger i 1999 lavede fire internationalt  v�sentlige  kunstnere, Joseph Kosuth, Daniel Buren, Lawrence Weiner og Les Levine specielle hyldestrum til Mertz p� Vestsj�llands Kunstmuseum i Sor�. Efter hans d�d er der tillige udgivet en lang r�kke kataloger til de mange retrospektive udstillinger.
Albert Mertz efterlader sig et overordentligt omfattende v�rk. Det drejer sig ikke kun om malerier, collager og tegninger, men selve nerven i v�rket:  flere hundrede b�ger, der i tekst og billeder udtrykker, hvad han arbejdede med, vil kunne uddybe  hans kunstneriske t�nkning og v�rk for eftertiden.
Kilde: Lone Mertz

Meyer, Niels I.
Fra h�jre mod venstre.
Samtidshistoriske erindringer, 2004.
Professor Niels I. Meyers erindringsbog er i stort omfang skrevet i hans sommerbolig "Hyldebrinkhuset" p� Gl�n�,
Af naturlige grunde indeholder bogen et afsnit om Gl�n� og dets beboere, samt om forfatterens s�rlige kontakt med ejeren af Sk�lsk�r Apotek.

Mindeparken Boeslunde
Borgbjerg Mindepark er anlagt 1939 til minde om politikeren F.J. Borgbjerg.
Mindeparken er beliggende overfor kirken og bruges bl.a. til byens sommerfester, teater, revy og gymnastikopvisning.

Museet for Landbokultur og -erhverv
Snedinge Hovedg�rd.
G�rden h�rer under Holsteinborg.
Museet ligger 3 km. fra Holsteinborg Slot mellem N�stved og Sk�lsk�r p� Marguerit-ruten.

M�ler & Vejer
F�r enev�lden ansatte borgmestre og r�d i st�rre byer vejere og m�lere til at kontrollere v�gt og m�l i byen.
Fra 1683 skulle magistraten i hver k�bstad beskikke en offentlig m�ler og vejer, hvis m�linger og vejninger var bindende for begge parter.

"Og da Sk�lsk�r ligger ved s�en og sejlads er dertil, haver det altid v�ret ordinaire toldsted, toldere, kontrolleur(vrager), vejer og m�ler her beskikkede efter tidernes tilstand og forandringer"
P. Friis Edvardsen skrev s�ledes 1759 i bogen: Underretning om Sk�lsk�r K�bstad

Den f�rste brov�gt var bekostet af Hansen, Hotel Ph�nix, som derefter blev ansat som assistent hos dav�rende Kgl. Vejer og M�ler, F. Carlsen.
I 1923 blev Carlsen afl�st af Johs. Mahler, som i 1928 afl�stes af Aage C. Frederiksen, der til sin d�d - af titel - var den sidste "Kgl. Vejer og M�ler" i Danmark.
Poul Alsing Frederiksen indgik i 1958 i faderens skibsm�gler- og speditionsfirma. I 1966 blev han beskikket som autoriseret skibsm�gler og 1986 overtog han ledelsen af firmaet.
Kilde: Johs. Lyshjelm

Tilbage

Til top af siden